Forældrene skal betale op til 20 procent ekstra for at få passet børn, når regeringen skal indfri sit valgløfte om daglig mad i institutionerne

920 millioner kroner, eller 6000 kroner om året per barn. Det er, hvad næste års budgetaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening kan komme til at koste landets børnefamilier.
- Det er nærmest komisk, at regeringen har rost sig selv meget for at have sat forældrebetalingen ned kun for nu at sætte den op igen, siger Henning Pedersen, formand for pædagogernes fagforening, BUPL.
Den truende ekstraregning skyldes, at kommunerne i aftalen får mulighed for at sætte forældrebetalingen i daginstitutionerne op fra 25 til 30 procent.
Samtidig er regeringens løfte fra sidste valg om et måltid mad i institutionerne indskrevet som krav i aftalen.
- Mange institutioner har ikke køkken- og personalefaciliteter til det, og da kommunerne selv skal finde pengene, betyder det, at rigtig mange må sætte forældrebetalingen helt op til de 30 procent, der nu er mulighed for, siger KL`s næstformand, Anker Boye (S), til Arbejderen.
Forældrene skal dog ikke nødvendigvis regne med, at deres ekstra betaling går til mad til børnene. Selvom fire ud af fem af landets kommuner allerede har en madordning i institutionerne, har de stadig mulighed for at kræve den øgede forældrebetaling, oplyser BUPL.
- De steder, hvor kommunerne alligevel vælger at hæve forældrebetalingen, er der ikke nogen garanti for, at pengene bliver på børneområdet, anfører Henning Pedersen.
Venstres kommunalpolitiske ordfører, Erling Bonnesen, afviser dog alle anklager om brudte valgløfter.
Det er helt rimeligt, at forældrene skal betale for madordningen, mener han.
- De sparer jo tilsvarende på deres eget husholdningsbudget, siger Erling Bonnesen til Arbejderen.
Han påpeger, at det er kommunernes eget valg, om de vil sætte forældrebetalingen helt op til 30 procent.
- Hvis de ikke har råd til at investere i køkkener, kan de jo bare bestille maden fra et cateringfirma, foreslår Erling Bonnesen.