De danske Jens`er klarede opgaven, der i princippet kunne foregå hvor som helst
af Erik Schultz, Hvidovre
Hæren og flyvevåbnet demonstrerede torsdag eftermiddag, hvordan de vil tilbageholde en formodet krigsforbryder.
Scenariet foregik på flyvestation Karup under overværelse af omkring 1000 tilskuere.
Den eftersøgte formodede krigsforbryder Shamaq Schmeigal skulle tilbageholdes i landsbyen Rabash Raki og føres til den internationale krigsforbryderdomstol i Haag.
Opgaven blev udført af hæren, flyvevåbnet og jægerkorpset i fællesskab. Jægerne blev firet ned i landsbyen fra helikoptere, efter at området var sikret af soldater fra hæren, og det var jægerne, der stod for den egentlige tilbageholdelse.
Shamaq Schmeigal blev ført væk i en pansret mandskabsvogn, beskyttet af to kampvogne, til et forud aftalt mødested med en af flyvevåbnets Hercules-fly, der skulle bringe den tilbageholdte til Haag.
Herefter demonstrerede hæren og flyvevåbnet, hvordan de i samarbejde kan nedkæmpe et væbnet bagholdsangreb, ved hjælp af tanks, kanoner og F-16 fly. Og sanitetstropperne demonstrerede, hvordan eventuelle sårede soldater bliver evakueret.
For at få den tilbageholdte frem til Hercules-flyet skulle konvojen passere en mindre flod, men demonstranter har samlet sig på broen, og overdænger det fremrykkende militærpoliti med store sten. Ingeniørtropperne bliver tilkaldt for at etablere et alternativt overgangssted.
En ombygget leopard-kampvogn kommer med en 22 meter lang bro i to dele, der bliver udlagt over floden på ganske få minutter, og konvojen kan komme forbi demonstranterne og videre til Hercules-flyet, der i mellemtiden var landet og gjort klar til, at den pansrede mandskabsvogn med den tilbageholdte kunne køre lige op i flyet, som lettede umiddelbart efter.
Dette scenarie foregik i et mellemøstligt land, og de danske Jens`er klarede opgaven, der i princippet kunne foregå hvor som helst.
Hvem der udstedes tilbageholdelsesordre på for formodede krigsforbrydere, bestemmes som regel af den vindende part i en væbnet konflikt.
Så virkelighedens scenarier vil sikkert komme til at foregå i et mellemøstligt land de næste mange år, så længe terrorisme og islam sidestilles efter vestlig opfattelse.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278