Jeppe Aakjær, dansk digter og forfatter, fødes på Skive-egnen. Aakjær er sammen med Martin Andersen Nexø og Johan Skjoldborg med til at forny den sociale realisme ved århundredeskiftet mellem 1800- og 1900-tallet
Aakjær er først og fremmest kendt som skildrer af den danske almue- og husmandskultur. Det gør han blandt andet med romanen 'Vredens børn' om de uhyggelige forhold for landarbejdere og tyende. Dette tema følges op i 'Hvor er der gjærende Kræfter'. Og så er der 'Jesper Langkniv', som er læst af mange såvel børn som voksne.
Aakjær er også historisk interesseret og gransker i brevvekslinger og retsprotokoller. Han udgiver blandt andet et digert trebindsværk om sin forgænger inden for den folkelige fortælling: 'Steen Steensen Blichers Livs-Tragedie i Breve og Aktstykker bind 1 til 3'.
Aakjær har også skrevet tekst til sange som: 'Jens Vejmand', 'Spurven sidder stum bag kvist', 'Sneflokke kommer vrimlende', 'Nu er dagen fuld af sang' samt 'Jeg er havren'. Jeppe Aakjær dør i 1930.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278