21 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

10. december 1964 - Martin Luther King får Nobels fredspris

10. december 1964 - Martin Luther King får Nobels fredspris

Fredag, 10. december, 2004, 00:00:00

Martin Luther King får Nobels fredspris For 40 år siden får Martin Luther King, leder af den sorte ikke-voldsbevægelse i USA, Nobels fredspris

I sin takketale i Oslo siger King blandt andet, at han modtager prisen med en 'tålmodig tillid til Amerika og en frejdig tillid til menneskeheden'.
Det er muligt, at han har mistet noget af denne tillid, da han bliver myrdet i Memphis, Tennessee den 4. april 1968. Og det er sandsynligt, at dette er grunden til, at han nu virkelig bliver dræbt, efter være blevet truet på livet utallige gange i de 13 år, han har ledet borgerretskampen.
King er i Memphis for at støtte en aktion, som er iværksat af byens renovationsarbejdere. De fleste af dem er sorte, er underbetalte og arbejder under dårlige arbejdsforhold.
Kings kone Coretta King skriver senere:
'Min mand mente, at han burde tage deres sag op. Dette er ikke længere kun en racekrig, sagde han. Det er blevet en klassekamp'.
James Earl Ray hedder manden, som bliver arresteret og tilstår mordet. Han afsoner en dom på livsvarigt fængsel. Men mange sorte ledere har tvivlet på Rays påstand om, at han har udført mordet alene.
I 1978 får en speciel kongreskomité til opgave at efterforske sagen, blandt andet om der skulle være noget om rygterne om, at politiet i Memphis og FBI ikke har opfyldt deres pligter i efterforskningen. Komiteen kommer dog ikke til noget resultat.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. dec. 2004 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder