Den 11. maj 1931 abdicerer kong Alfonso den 13. som konge af Spanien. Landets progressive regering erklærer samme dag Spanien for en republik

Til trods for at det politiske klima i Spanien er meget kaotisk, bliver der i denne periode skabt et håb om en lysere fremtid for det fattige land. Dette er blandt andet sket gennem store økonomiske reformer, der ikke mindst er kommet arbejderklassen og de mange fattige bønder til gode.
Op gennem den første halvdel af 1930`erne forsætter det politiske kaos. Valget i 1933 resulterer i, at højrefløjens koalitionen tager magten. Den nye regering bliver dog hurtigt meget upopulær blandt den arbejdende befolkning, da det stærkt reaktionære parti CEDA kommer med i regeringen i 1934.
Der rejser sig et oprør i flere af Spaniens provinser, som der omgående bliver slået hårdt ned på af myndighederne.
Ved valget i foråret 1936 står valget mellem højre-koalitionen, Front National og centrum-venstre koalitionen, Frente Popular - eller 'Folkefronten'.
Folkefronten vinder valget på løfter om, at gennemføre de lovede reformer fra 1931 og løslade de politiske fanger efter oprøret i 1934. Disse løfter får folkefrontsregeringen dog aldrig mulighed for at gennemføre, inden det fascistiske kup den 17. juli sender Spanien ud i den blodige borgerkrig, der ender med fascisternes sejr i 1939.
Under generalissimo Fransisco Francos diktatur, der varer frem til 1975, nedbrydes alle de fremskridt, Spanien opnåede i sin korte tid som demokratisk republik.
I Francos sidste tid planlægger diktatoren at genskabe det spanske kongehus. Det bliver imidlertid først i forbindelse med diktaturets fald i 1975, at Juan Carlos bliver indsat som konge af Spanien - med fascisternes velsignelse.