Efter krigen bruger Kirk meget tid på at skildre retsopgøret efter besættelsen

Den 11. januar 1898 kommer en af dansk litteraturs største navne, Hans Kirk, til verden i et pænt middelklassehjem i Hadsund. Faren er læge og meget ambitiøs i forhold til sin søns uddannelse, så den unge Kirk må allerede som niårig forlade sit barndomshjem for at starte på Sorø Akademi.
Allerede i de sidste år i Sorø begynder Kirk at udvikle en politisk bevidsthed, og efter studentereksamen starter Kirk på jurastudiet i København, hvor han hurtigt bliver tiltrukket af det radikale miljø omkring tidsskriftet 'Klingen' og i studentersamfundet. Her møder han blandt andet Otto Gelsted, som han udvikler et livslangt venskab med.
Efter eksamen har Kirk problemer med at finde job i Danmark og drager udenlands. I 1922 er han dog tilbage og starter for alvor sin karriere som forfatter, i første omgang med noveller og kulturstof i bladet 'Hver 8. Dag', senere i Hjemmet, hvor han leverer noveller, romanføljetoner og kulturelle artikler, og bliver med tiden en af bladets mest populære skribenter. Dog går han gradvist over til at bruge forskellige pseudonymer.
I 1925 forsøger Kirk sig første gang som rigtig romanforfatter med 'Gauk eller Overmennesket', der dog aldrig bliver udgivet. I stedet begiver han sig på en 'studierejse' for at leve som fisker ved den jyske vestkyst. Det kommer der i 1928 romanen 'Fiskerne' ud af, og den bliver øjeblikkeligt berømmet af de fleste anmeldere.
I 1930 får Kirk, takket være sin gode ven Hartvig Frisch, arbejde på 'Socialdemokraten'. Hans tidligere kulturradikale indstilling har gradvist udviklet sig i retning af en socialistisk overbevisning, men Socialdemokratiets reformisme er ikke i længden tilfredsstillende for Kirk.

Medlem af DKP
I 1931 melder han sig sammen med kammeraten Aage Jørgensen ind i DKP. I flere år klynger Kirk sig til visionen om, at kommunisterne og socialdemokraterne vil kunne arbejde sammen for socialismen. Erkendelsen af, at det aldrig vil kunne lade sig gøre, kommer til at koste venskabet til Hartvig Frisch.
Fra 1934 arbejder Kirk fast som kulturskribent på DKP`s lille avis 'Arbejderbladet', hvor han kommer til at få meget stor betydning for partiets kulturpolitik.
I 1936 udgiver Kirk sin anden store roman 'Daglejerne', der skal være første del af en trilogi om arbejderklassens frigørelseskamp. Anden del 'De Nye Tider' kommer i 1939. Begge bøger får pæne anmeldelser, om end med mange forbehold i de borgerlige aviser.

Interneret i Horserød
Under krigen bliver Kirk, ligesom mange andre kommunister, interneret i Horserød den 22. juni 1941, men er blandt de heldige, der får muligheden for at undslippe den 29. august 1943 og fortsætter sit arbejde under jorden. Under det hårde ophold har Kirk skrevet på 3. bind i sin store trilogi men mister den desværre under flugten. Trilogien bliver aldrig færdiggjort.
Efter krigen bruger Kirk meget tid på at skildre retsopgøret efter besættelsen, men får samtidig også tid til at hellige sig skønlitteraturen, hvor han blandt andet når at udgive 'Slaven', 'Djævelens Penge'og 'Klitgaard og Sønner' inden hans alt for tidlige død i 1962.