Den 23. april 1851 fødes én af Danmarks første revolutionære marxister i København. Gerson Georg Trier kommer til at præge udviklingen af den socialistiske bevægelse i Danmark med sin ligefremme facon og sine skarpe meninger

Triers familie er jødisk, men tidligt erklærer han sig som ateist og begynder at følge med i debatten i den spirende socialistiske bevægelse. Som 18-årig får han offentliggjort sin første artikel, der indeholder en skarp protest imod dødsstraffen, der stadig praktiseres i Danmark.
Efter sin eksamen fra Københavns Universitet begynder Trier en karriere i handelsbranchen, der efter få år fører ham til Paris og London. I London begynder Trier for alvor at udvikle en politisk bevidsthed. Han bliver personlig ven med Karl Marx` ven og samarbejdspartner, Friedrich Engels.
Trier dropper sin lovende karriere for at hellige sig det politiske. I 1888 er han tilbage i København, hvor han melder sig ind i Socialdemokratiet, der samler størstedelen af den marxistiske bevægelse. Sammen med Nicolaj Petersen starter han ugeavisen 'Arbejderen', der er langt mere revolutionær i sine holdninger, end partiledelsen bryder sig om.
I juli 1889 vinder Trier og hans fløj en afstemning på et partimøde om deltagelse i den internationale socialistiske kongres, på trods af indædt modstand fra partiledelsen. Ledelsen frygter Triers stærke internationale kontakter, og i oktober samme år ekskluderes han og de seks andre medlemmer af Arbejderens redaktion af partiet.
Oven på eksklusionen følger en omtumlet periode for Trier, der en overgang deltager i opbygningen af 'Det Revolusjonære socialistiske Arbejderparti', der aldrig bliver en succes. Mere held har Trier med sin 'Nye Arbejderskole', der tilbyder gratis undervisning for arbejderklassen og danner grundlag for 'Folkeuniversitetsforeningen', der stadig eksisterer.
I 1901 beslutter den socialdemokratiske ledelse at ophæve eksklusionen af Trier, og han bydes velkommen i partiet. Trier er stadig i opposition til de ledende kræfter i Socialdemokratiet, og han kæmper for en mere revolutionær linje og mod valgforbundet med Det Radikale Venstre. Han er med til at opbygge 'Den socialdemokratiske Arbejderskole' efter samme model, som han brugte udenfor partiet.
I 1916 beslutter partiets ledelse ved et hastemøde at gå i regering med De Radikale. Det er for meget, og Trier melder sig ud efter at have udsendt en protest imod regeringens salg af de Dansk-Vestindiske Øer til USA uden først at spørge øernes befolkning.
De sidste to år af sit liv er Trier partiløs og han dør af lungebetændelse den 22. december 1918.