Der hersker en stor disciplin blandt oprørerne. Da de trænger ind i London, går de kun efter de paladser, der huser de mest forhadte adelsmænd

Den 12. juni 1381 ankommer en tusindtallig skare af bønder, arbejdere og andre mennesker fra de lavere klasser til landsbyen Blackheath lige uden for Londons bymur. De udgør hovedparten af et af de største og bedst dokumenterede bondeoprør igennem hele middelalderens Europa.
Grunden til oprøret er blevet lagt mere end 30 år tidligere, da en frygtelig bylde- og lungepest, kendt som 'Den Sorte Død', slår over en tredjedel af den engelske befolkning ihjel, og medfører mangel på arbejdskraft.
Fæstebønder og landarbejdere begynder de at stille krav om højere løn, kortere arbejdstid og større frihed.

Lovindgreb
I 1351 forsøger kong Edward III at dæmme op for problemet med en lov, der påbyder alle lønnede arbejdere at arbejde til samme løn som før Pesten. Loven skaber i første omgang ro.
I 1377 dør Edward III og efterfølges af sin kun ti-årige søn Richard II, der får sit rige administreret af en gruppe skrupelløse adelsmænd: Øverste kansler John Gaunt, ærkebiskoppen af Canterbury Simon Sudbury og finansminister Robert Hales. De tre er meget ivrige efter at fortsætte krigen mod Frankrig, som Richards far indledte, og som senere skal gå over i historien som 'Hundredeårskrigen'. For at finansiere det næste felttog udskriver de derfor en stor krigsskat, der især rammer de i forvejen hårdt plagede bønder og arbejdere, og så er oprøret næsten givet på forhånd.
Det begynder i foråret 1381 i Fobbing og Brentwood. I slutningen af marts begynder den store march mod London, hvortil de oprørske bønder og arbejdere ankommer den 12. juni.
Størstedelen af oprørerne er under ledelse af tre stærke personligheder: John Ball, Wat Tyler og Jack Straw. Der hersker stor disciplin blandt oprørerne. Da de trænger ind i London går de kun efter paladser, der huser de mest forhadte adelsmænd. Den 14. juni stormer oprørerne den store borg Tower of London uden at møde modstand og henretter alle adelsfolk, der gemmer sig der blandt andre Biskop Simon Subbury og den forhadte finansminister Robert Hales.

Tyler møder kongen
Den næste dag mødes Wat Tyler med den nu 14-årige kong Richard og præsenterer oprørernes krav om bedre forhold og en lempelse af fæstesystemet, der binder bønderne til herremanden. Det kommer dog hurtigt til et voldsomt skænderi, og i raseri dræber nogle af kongen mænd Tyler og hans følge. Derpå rider den unge konge selv ud foran folkemængden og forsikrer alle om, at Tyler har det godt, og at alle krav vil blive opfyldt, hvis blot de vil marchere til St. Johns Field. Kongens plan lykkes: Oprørerne tager af sted og forholder sig i ro, hvilket giver adelen tid til at samle 7000 militsfolk, der hurtigt knuser oprøret. Derefter bliver kongens løfter hurtigt annulleret, og krigen mod Frankrig kan fortsætte uden afbrydelser.