23 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Jeg og vi

Om menneskets fremtid

Jeg og vi

Albert Einstein efterkom i 1929 en opfordring fra bladet ”Vi gymnasiaster” om at give udtryk for sit syn på menneskets fremtid. Udtalelsen indgik i augustnummeret samme år

Albert Einstein (midten) sammen med verdens ledende fysikere ved Solvay-konferencen i Bruxelles, 1927.
FOTO: Benjamin Couprie, Institut International de Physique de Solvay/wikipedia
1 af 1

Europæernes tragedie lige siden renæssancetiden har dels bestået i en overfedning af hans jeg, som dog før eller siden er dømt til at forsvinde, og dels i løsrivelsen af enkeltindividet fra det kollektive samfund.

Kærligheden til det kollektive samfund, kærligheden til studiet af de faktiske forhold, kærligheden alene er den kraft, der befrier alt.

Begrebet individualisme var noget ganske ukendt i oldtiden, hvor enhver tænkte kollektivt, det vil sige i tanke og handling søgte at være til nytte for helheden og ikke for det enkelte individ. Det samme gælder endnu i vor tid blandt orientens folkeslag.

Anarkiet i det økonomiske liv, den fri konkurrence, gør først og fremmest kammeraten til en fjende, bryder tillidsbåndet mellem mennesker indbyrdes, udrydder enhvers naturlige trang til gensidig hjælp og fremkalder i os en frygt, som dræber enhver medfølelse og al evne til at tage del i andres glæde.

Det samme bliver resultatet af den overdrevne tilbedelse af magt og rigdom, en tilbedelse, der fører til en påstået lykke, der er vundet ved undertrykkelse af andre mennesker.

Denne i sin grund samfundsfjendtlige individualisme fremmes af opdragelsen i dens nuværende form, der til basis for sin udvikling har forfængelighed.

De bedste repræsentanter for vor kultur arbejder energisk på at udfri individerne af deres ”jeg-fængsel”. Denne befrielse kan kun nås ved et kollektivt samarbejde mellem individerne, en fælles stræben, som er af langt større værdi end de individuelle interesser.

Kærligheden til det kollektive samfund, kærligheden til studiet af de faktiske forhold, kærligheden alene er den kraft, der befrier alt; men vil vor tid kunne udløse den i tilstrækkeligt mål?

Vi ved det ikke. Men det ville være fortvivlende ikke at turde håbe det.

Udklippet af tidsskriftet Dialog, maj 1955.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. feb. 2016 - 15:59   17. feb. 2016 - 16:00

Samfund

Albert Einstein
Videnskabsmand
Om Albert Einstein
  • Albert Einstein blev født i en jødisk familie i Tyskland i 1879. Han kendes især for sit videnskabelige arbejde, herunder særligt relativitetsteorien.

  • Ved siden af sit videnskabelige arbejde udførte Einstein et bredt politisk arbejde. I 1915 er han for første gang medunderskriver af et pacifistisk dokument, som under Første Verdenskrig opfordrer til dannelse af en forening for europæere.

  • Han blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1921 for sin beskrivelse af den fotoelektriske effekt.

  • I 1922 bliver Einstein indvalgt i Folkeforbundets Komite for Intellektuelt Samarbejde. Hans pacifistiske synspunkter bliver i 20’erne skarpere, og hans synspunkter bliver også mere socialistiske. Sammen med hans jødiske baggrund betyder det, at det bliver umuligt for ham at opholde sig i Tyskland. I 1933 rejser Einstein til USA, hvor han i 1940 får statsborgerskab.

  • Einstein er klar over, at nazisterne kun kan overvindes med våbenmagt og er med til at opfordre USA til at udvikle atomvåben. Efter krigen bliver han dog stærk modstander af atomvåben og erklærer sig åbent som socialist, blandt andet i den berømte artikel ”Why Socialism?”, bragt i Monthly Review 1949 nr. 5. Det er denne artikel, der bringes her.

  • Den slags synspunkter er ikke populære i USA. FBI samler over årene en enorm sag mod ham. Da den kolde krig sætter ind, skærpes overvågningen af ham. FBI kan senere rapportere, at Einstein i perioden 1937-54 ”har været medlem af, støttet eller sympatiseret med 34 kommunistiske frontorganisationer”. Einsteins ”forbrydelse” er, at han på baggrund af de to verdenskrige har det synspunkt, at kapitalismen skaber krig, fattigdom og ødelægger mennesket, og at den situation først kan ændres med kapitalismens afskaffelse.

  • Albert Einstein dør i New Jersey, USA i 1955.