Kom ned på jorden, var et af Helle Thornings budskaber 1. maj til kritikerne af regerings politik. Men det blev statsministeren og SF's formand der i løbet af dagen måtte erkende, at det var regeringen, som manglede jordforbindelsen.

Statsministeren turde ikke møde op i fælledparken i Købehavn, fordi hun forventede at reaktionerne på regeringens nyliberale politik, ville være stærkest her.

Helle Thorning havde istedet sat kursen mod en række store byer i Jylland, i håbet om her uforstyrret at kunne synge visen om regeringens fortræffeligheder. Men hun forregnede sig. Hun faldt igennem med et brag, i by efter by. 

Ytringsfriheden blev ikke krænket. Den blev brugt. 1. maj er ikke et velordnet møde i Statsministeriet mellem slipseklædte jakkesæt.

I Aarhus protesterede tusinder af 1.majdeltagere med en sur smily, bannere og fløjter. Stilladsarbejderne havde lejet et fly, der overfløj pladsen med et banner der kritiserede regeringen. Andre vendte statsministeren ryggen. Men alle råbte og buhede. Sådan gik det over hele landet.

På arbejderklassens kampdag havde demonstranterne besluttet, at man ikke ønskede at høre på statsministeren og hendes ministerkolleger. De larmende demonstranter er et udtryk for at regeringen på intet tidspunkt har ønsket en dialog med befolkningen. Den har valgt at diktere.

1. maj blev på den måde et koncentreret udtryk for de endeløse løftebrud og de ophobede frustrationer.

Naturligvis er det dumt at kaste tomater og æg efter politiske modstandere. Men det var ikke en lille flok forhærdede ballademagere, som afbrød ministrene med råb og kasteskyts. Næsten ingen havde kasteskyts i hænderne. Kritikken blev i høj grad løftet af nuværende og forhenværende S og SF vælgere. Derfor blev 1.maj et kontant udtryk for hvor dyb krisen er for både Socialdemokrater og SF.

Ytringsfriheden blev ikke krænket. Den blev brugt.

1. maj er ikke et velordnet møde i statsministeriet mellem slipseklædte jakkesæt. 1. maj er arbejderklassens kampdag, hvor hundredetusinder af arbejdere og unge demonstrerer og viser deres politiske holdninger. I år blev en upopulær regering stillet til ansvar. Regeringens problem er at den ikke lytter, på trods af at budskabet var både højt og kontant.