Der kan tjenes mange penge på udsatte børn og voksne og mennesker med handicap.

Undersøgelsen har så vist, at de Radikale ikke ville fjerne profitten. Mere utroværdigt kan det dårligt blive.

Vel at mærke ikke hvis man arbejder på det sociale område som socialpædagog, pædagogisk assistent eller omsorgshjælper, men derimod hvis man som privat virksomhed har valgt at investere i opholdssteder, botilbud eller døgninstitutioner.

Mens det kønsopdelte arbejdsmarked fastholder de ansatte langt nede i lønhierarkiet, tegner indtjeningsmulighederne sig noget lysere for de store velfærdskoncerner, der i stigende grad har valgt at satse på det sociale område.

Millioner af skattekroner afsat til nogle af vores allervanskeligst stillede medborgere forvandles hvert eneste år til profit til private virksomheder.

Koncernerne køber op

De store svenske velfærdskoncerner Ambea og Team Olivia er for alvor begyndt at satse på det danske velfærdsmarked. Koncernerne, der indgår i komplicerede ejerskabskonstruktioner med midler placeret i skattely, har i årevis forvandlet svenske og norske skattekroner til profit.

Ambea, der kontrolleres af to store amerikanske kapitalfonde, er den største private aktør på det norske barnevernsområde. Sammen med Team Olivia indgår Ambea i den top-fem af virksomheder, der over en femårig periode tjente mere end en halv milliard norske kroner på at drive institutioner for udsatte børn og unge.

I Danmark har Team Olivia blandt andet opkøbt de stærkt kritiserede Behandlingsstederne Søbæk, og så sent som i januar i år kunne Ambea gennem sit datterselskab Altiden udvide virksomheden ved opkøb af en række botilbud, der tidligere blev drevet på nonprofitbasis af EKKO Fonden.

I jagten på at lægge beslag på danske skattekroner har de svenske koncerner kamp til stregen fra det dansk ejede DUOS Gruppen, der med blandt andet den tidligere topchef i Falck, Allan Søgård Larsen, i selskabsledelsen kunne fakturere det offentlige for omkring 600 millioner kroner i 2019.

DUOS Gruppen ejes af en række anpartsselskaber og driver virksomhed gennem flere datterselskaber og disses datterselskaber. Det er åbenlyst ikke et ønske om gennemsigtighed, der præger virksomhedskonstruktionen.

Hvorfor kan det fortsætte?

Der burde for længst været sat en stopper for privatiseringen af sociale institutioner og tilbud. Der var da også tegn på, at det snart ville ske. Af det fælles forståelsespapir, Retfærdig retning, indgået mellem Socialdemokratiet, de Radikale, SF og Enhedslisten forud for regeringsdannelsen, fremgår det, at en kommende regering vil fremlægge forslag, der ”undersøger, hvordan det mest hensigtsmæssigt kan sikres, at der ikke udtages profit på private daginstitutioner og sociale opholds- og anbringelsessteder”.

På daginstitutionsområdet er forståelsen blevet omsat i en politisk aftale, men på det sociale område er det gået anderledes. Regeringen har gjort sit ved sidste sommer at fremlægge forslag om et totalt profitstop, mens de Radikale, godt hjulpet på vej af Dansk Erhverv, har valgt at fortolke den fælles forståelse sådan, at der alene var en forpligtelse til at undersøge sagen.

Undersøgelsen har så vist, at de Radikale ikke ville fjerne profitten. Mere utroværdigt kan det dårligt blive.

Kampen fortsætter

Med de Radikales afvisning af at leve op til forståelsespapiret er der i første omgang stukket en kæp i hjulet for et profitstop. Vejen ligger åben for at høste store milliongevinster på udsatte borgere og mennesker med handicap, men det er dog lykkedes at få en aftale i stand, der sikrer mere gennemsigtighed i de private døgninstitutioners og sociale tilbuds økonomi.

I Tilbudsportalen, der er en oversigt over alle offentligt godkendte sociale tilbud, skal det fremover tydeligt angives, hvor stort et overskud der er udbetalt til ejerne. Det skal angives, om institutionen indgår i en koncernkonstruktion, og det skal ikke være muligt at sløre overskud gennem skyhøje direktørlønninger eller kunstigt høje huslejer.

Det er mildest talt trist, at det ikke i første omgang lykkedes at gennemføre et profitstop, men der er ingen grund til at give op. Kampen mod privatisering må føres videre. I første omgang i kommunerne, som bør fravælge at bruge de sociale tilbud, der forvandler kommunale velfærdskroner til profit.