I november mødtes jeg med tegneren Tignous på Dansk Journalistforbunds Fagfestival i Odense.

Tignous ville høre mere om de danske soldaters fangemishandling under Operation Green Desert i Irak og de danske magthaveres forsøg på at lukke sagen.

Vold avler vold, had avler had. I den spiral er det magthaverne, der vinder, og demokratiet, der taber.

Han var rystet over historien: Hvordan de danske soldater medvirkede, mens civile irakere blev mishandlet, hvordan de så den anden vej, da fangerne blev ført bort til tortur, og hvordan den tidligere efterretningsofficer, der fortalte om overgrebene, er den eneste, der er blevet straffet.

Tignous besluttede sig for at tage hjem og begynde på en grafisk fremstilling af sagen. Den var for alvorlig til ikke at være mere kendt i Frankrig, mente han. Folk skulle vide, hvilke konsekvenser, krigen i Irak har haft for de irakiske civile.

Nu er han død, skudt ned i det feje angreb mod satirebladet Charlie Hebdo. Mindst 11 andre er også dræbt, og mindst ti er sårede.

En bølge af had

Det er forfærdeligt. Det er brutalt. Og det skriver sig ind i den bølge af had, som med stadig større styrke skyller ind over os. På den ene side bombetogter mod Mellemøsten og skarpe antimuslimske ytringer, som lægger hele befolkningsgrupper for had. På den anden side religiøse fanatisme og terror.

En udvikling, som alene har til formål at pisket modsætninger op, så vi ikke finder sammen i fælles kamp mod de kræfter, der er årsagen til de krige, den fattigdom og den nød, som nærer hadet.

Det er ikke et isoleret fransk fænomen. I Tyskland lykkes det højreradikale at samle tusindvis til skræmmende islamofobiske marcher, i Sverige har en byge af brandattentater ramt helt almindelige moskeer, og i Danmark lægger den danske aflægger af den tyske Pegida-bevægelse an til antimuslimske demonstrationer i flere byer.

Charlie Hebdo er et kontroversielt blad. I 2006 fik de store dele af de moderate muslimske organisationer i Frankrig imod sig, da de genoptrykte Jyllands-Postens Muhammed-tegninger og offentliggjorde en erklæring mod "islamisk totalitarisme".

Paradoksalt nok, men desværre også forudsigeligt, bliver angrebet på bladet nu brugt til netop at lægge an til en ny runde af hadefulde angreb og flere indgreb i vores demokratiske rettigheder.

Derfor er det rigtige svar på angrebet ikke mere had, ikke flere forhånelser, men at forsvare vores demokratiske rettigheder.

Reaktionære kræfter står på spring for at styrke deres dagsorden i skyggen af den brutale forbrydelse.

Ligene af de nedskudte journalister og tegnere var knap båret ud af redaktionen i Paris før Pia Kjærsgaard på sin Facebook brugte deres død til at varsle en "nødret", som skal sætte loven ud af kraft, så vi som et "første naturligt skridt" kan gå igang med at lukke moskeer, fratage statsborgerskaber og udvise imamer - uden om domstolene, uden om retssystemets krav om beviser og retfærdig rettergang.

"Nu vil vi komme til at høre den ene ekspert og politiker tale om, at vi ikke kan gøre noget ved truslen. Vi kan ikke lukke munden på dem, som opfordrer til terror. Vi kan ikke lukke en moské, som fungerer som rekrutteringskontor for ”hellige mordere” til dødsbrigaderne i Islamisk Stat i Syrien og Irak..." "Det er de folkevalgtes ansvar at sikre danskernes tryghed og frihed. Det indebærer, at vi med alle midler skal bekæmpe de kræfter, som vi ødelægge vores land" skriver hun, og kalder politikere, som ikke vil medvirke til de åbenlyse grundlovsbrud for feje.

Den slags kan vi forvente meget mere af i den kommende tid.

Angreb på demokratiet

Selvom vi intet endnu ved om hvem, der står bag, er Pia Kjærsgaards eneste grundlag for at blæse til skærpede angreb mod muslimske grupper, de ord, som gerningsmændene i Paris råbte. At Morten Messerschmidt samtidig forsikrer om, at man vil respektere retssystemet og lade politiet passe opklaringsarbejdet, tyder ikke på andet end brug af good cop/bad cop-taktikken.

Det ligner retoriken, som Bush og resten af højrefløjens høge brugte efter 11. september.

En retorik, som blev til handling i form af ulovlige angrebskrige, tortur, fangelejre og omfattende angreb på vores demokratiske rettigheder med efterretningstjenesternes altomfattende overvågning, præventive indgreb overfor demonstranter, hemmelige retssager og masseanholdelser som nogle af de mest skræmmede eksempler.

Og som tilsvarende har ført til dybere modsætninger, stærkere terrorbevægelser og mere religiøs fanatisme.

Derfor er det rigtige svar på angrebet ikke mere had, ikke flere forhånelser, men at forsvare vores demokratiske rettigheder og stå sammen mod de kræfter, der vil splitte.

Vold avler vold, had avler had.

I den spiral er det magthaverne, der vinder, og demokratiet, der taber.

Lad ikke mørkets kræfter slippe afsted med det.