23 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Aila Thorup Jensen, festivalgæst

Aila Thorup Jensen, 27 år, læser til kandidat i anvendt filosofi på Aalborg Universitet. Aila er første gang på Den Lille Røde Festival, inviteret af sin moster, som har været aktiv mod skifergasboringer i Nordjylland.

– Jeg er begyndt at interessere mig mere for politik, og hvad venstrefløjen står for. Jeg er ikke selv så rød, men vil gerne udfordres. Jeg har snakket meget med andre om, at en anden verden er mulig, men hvordan? Jeg tænker, at den ikke skal være så individualiseret, men med mere fællesskab blandt mennesker.

– Jeg vil helt sikkert komme til festivalen næste år. Jeg vil gerne støtte op om politiske arrangementer, der åbner op for en mere åben debat som den, Problema stod for her på festivalen.