31. aug. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Landets erhvervsskoler lukker AMU-kurser, fordi de sætter penge til ved at udbyde dem til den regerings-fastsatte takst, viser regeringens egne tal. 3F kræver taksterne op
Erhvervsskolernes underskud på AMU-kurser er fra 2004 til 2006 vokset fra 67 til 78 millioner kroner. I samme tidsrum er AMU-aktiviteterne faldet med otte procent. Det viser en analyse, som undervisningsminister Bertel Haarder har fået foretaget.
31. aug. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Efter den sidste uges stridighed mellem blandt andet finansministeren og de offentligt ansattes organisationer om størrelsen på de offentligt ansatte lønninger har regeringen nu nedsat et tværministerielt udvalg
Udvalget skal gøre det lettere at sammenligne lønningerne mellem privat og offentligt ansatte.
Ifølge Berlingske Tidende vil udvalget inddrage fagbevægelsen, regioner og kommuner i forsøget på at lave en model, som gør det muligt at 'sammenligne æbler og pærer'.
31. aug. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
3F har besluttet ikke at støtte Socialdemokratiet, SF eller Enhedslisten fra centralt hold ved et kommende folketingsvalg
Til gengæld vil man fortsat yde tilskud til 3F's lokale afdelinger efter det sædvanlige 'krone-til-krone'-princip, det vil sige at forbundet giver eksempelvis 100 kroner, hvis en afdeling bruger 100 kroner på politisk aktivitet.
31. aug. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
FOA-formand Dennis Kristensen er fratrådt som formand for de offentligt ansattes forhandlingsfællesskab KTO
Det sker efter uenighed om hvorvidt politikerne skal kunne bestemme et lønløft til særlige grupper af offentligt ansatte.
31. aug. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
De civile tab er blevet en voksende belastning for den internationale styrke i Afghanistan. Det konstaterer de danske officerer, som i et halvt år har været chefer for bataljonen i den urolige Helmand-provins
- Hvis vi bliver beskudt fra en bebyggelse, kan vi være nødsaget til at tilkalde fly, som bruger bomber på flere hun-drede pund, men prisen kan være, at vi ødelægger et hus, og en familie mister alle ejendele, siger major Peter Els til Jyllands-Posten. Han er netop vendt hjem efter at have stået i spidsen for det såkaldte ørkenhold.
31. aug. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Politiet har frafaldet sigtelserne mod 16 af de 17 personer, der blev anholdt på Sankt Hans Torv få dage efter rydningen af Ungdomshuset
De sad varetægtsfængslet i to uger. Nu har politiet frafaldet alle sigtelser.
Det er situationen for 16 af de i alt 17 personer, som politiet anholdt på Sct. Hans Torv på Nørrebro to dage efter rydningen af Ungdomshuset.
Kun en af de anholdte er blevet sigtet for vold mod embedsmand. De øvrige 16 er derfor nu sammen med deres forsvarsadvokater i gang med at søge erstatning.
31. aug. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Det skal ikke have nogen konsekvenser for to betjente, at en 61-årig beruset mand døde i deres varetægt. Det fastslår statsadvokat Peter Brøndt Jørgensen i en rapport
Manden døde i maj måned i detentionen i Horsens. De to betjente kontrollerede ikke hans tilstand ved at gå ind i cellen, som reglerne siger. De nøjedes med at holde øje med ham via 'billed- og lydovervågning'. Og da de fandt ham livløs ydede de ikke førstehjælp, det blev overladt til ambulancefolkene, som først var fremme fem minutter senere.
31. aug. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Et flertal af de danske EU-parlamentarikere ønsker nu folkeafstemning om EU`s forfatningstraktat
Otte af de i alt 14 danske politikere i EU-parlamentet ønsker en folkeafstemning om EU-forfatningen. Det står klart efter at Ny Alliance i går præsenterede sit program. Heri slås fast partiet støtter kravet om en afstemning.
- Med Ny Alliances tilslutning er vi nu mindst otte af de 14 danskere i Bruxelles, som ønsker befolkningen spurgt, siger Søren Søndergaard der er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU
31. aug. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Regeringens lovændringer har sat byggeriet af almene boliger i stå. Kun 163 boliger er påbegyndt i år - mod næsten 10.000 sidste år. Boligselskaberne kræver handling nu
Byggeriet af almene boliger er gået næsten i stå. Sidste år blev der startet byggeri af 9413 almene boliger. Indtil midten af august i år er tallet 163 - altså noget nær et regulært byggestop.
30. aug. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Den politimand, som sårede en 19-årig mand med flere skud i Hanstholm Centret i april, skal stilles for retten. Statsadvokaten har rejst tiltale for grov vold, oplyser Danmarks Radio
Den 19-årige var ubevæbnet. Han blev skudt, da politiet ville forhindre ham i at slå hans far.
En anden sag om politiskud er i disse dage for retten på Frederiksberg. Her står to politifolk sigtet for at have dræbt en psykisk syg mand, som gik amok i en kiosk sidste år.
Sider