07. jun. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Landets gymnasier og universiteter rammes nu af nye besparelser, som skal finansiere regeringens forlig på politi- og fødevareområdet
Det drejer sig i første omgang om ca. 200 millioner kroner, som finansministeren mener at kunne skaffe via nye, fælles statslige indkøbsaftaler. Noget tyder dog på, at de forventede besparelser ikke svarer helt til virkeligheden. På Sorø Akademi skal der eksempelvis spares 200.000 kr. mere end det samlede budget for indkøb. Ministeriet forlanger at der skal spares 685.000 kr. på et budget på 486.000 kr.
06. jun. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
En delegation fra Rigspolitiets Ordenspoliticenter er taget til Tyskland for at høste erfaringer og se, hvordan de tyske kolleger løser sikkerhedsopgaverne omkring G8-topmødet
- Når vores nabolande kører store indsatser eller øvelser, sender vi typisk repræsentanter af sted for at lære af deres måde at arbejde på, se deres kommandorum og så videre. Vi kan bruge deres erfaringer i fremtiden, og her tænker jeg især på det store klimatopmøde, som Danmark er vært for i 2009, siger vicepolitiinspektør Jesper Grønbech, Rigspolitiet.
06. jun. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
I 3F`s kan en debat om det netop overståede overenskomstforløb få bølgerne til at gå højt. Forbundsledelsen forstår stadig ikke medlemmernes nej
Tillidsrepræsentanterne og medlemmerne har manglet kendskab til overenskomsternes reelle indhold.
Det ser Børge Frederiksen, formand for Industrigruppen i 3F, som én af de væsentligste forklaringerne på, at forbundets medlemmer stemte nej til overenskomsterne.
06. jun. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
32 mand fra Århus stilladser og City stillads strejker på tredje uge i utilfredshed med firmaets stramme fortolkning af den gældende overenskomst (akkordaftale)
Firmaet stiller krav til opstilling af eksempelvis rammestilladser, som gør arbejdsgangen mere besværlig og nedslidende. Stilladsgrejet vil gå op i vægt, og betalingen gå ned, hvis firmaets nye politik på område skal følges.
- Vi kræver, at handlingsplanen indgået mellem Arbejdstilsynet og Dansk Byggeri for at mindske nedslidning følges, lyder modsvaret fra stilladsarbejderne.
06. jun. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Det står tilsyneladende småt til med den humoristiske sans hos ledelsen i Falck
Redderne i Region Sjælland bliver truet med fyring, hvis de bærer en t-shirt designet af reddernes lokale sangforening i Køge. På t-shirten sidder en fed Falck-fugl og laver fugleklatter på redderne, mens den selv fodres med penge.
- Hvis det er, hvad ledelsen har at gå op i, i en konflikt som den vi har nu, så har vi lang vej igen, lyder det fra talsmandsgruppen for Redderne i København.
06. jun. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
En lønstigning på samlet 6,4 pct. i år er ikke nok, mener et flertal af de ufaglærte på Spæncom i Aalborg
Derfor nedlagde de arbejdet op til weekenden i utilfredhed med resultatet af de lokale lønforhandlinger.
Den lokale lønforhandling gav de 170 3F-medlemmer en stigning på 4,8 pct. på grundlønnen, der er 130 kroner i timen. Sammen med det centralt forhandlede overenskomstresultat ville den lokale aftale give en lønfremgang på 6,4 pct. i år, oplyser Nordjyske Stiftstidende.
06. jun. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Statsminister Anders Fogh Rasmussen afviser fortsat at give et interview om Irak-krigen til Ekstra Bladets journalist Bo Elkjær, selv om Folketingets ombudsmand har henstillet til, at journalisten får det ønskede interview eller i det mindste en ¤¤konkret¤¤ begrundelse for afslaget, skriver dr.dk
Statsministeriet skriver i et brev til Bo Elkjær, at statsministre har 'meget vide skøn' til at beslutte, om de ønsker at give interviews eller ej.
06. jun. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Østaftalen er konkurrenceforvridende - den kræver overenskomstløn for udenlandsk arbejdskraft, men ikke for dansk arbejdskraft, siger arbejdsgiver-direktør
Børge Elgaard er direktør i Dansk Byggeri, i daglig tale kaldet BYG. Han mener at Østaftalen skal skrottes - hellere i går end i dag. Og som mindstemål skal den væk for Dansk Byggeris medlemmer, understreger han overfor Arbejderen.
06. jun. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Der er enighed om at ophæve østaftalen for overenskomstdækkede virksomheder. Tilbage står hvordan fagbevægelsen får adgang til kontrol af udstationerende firmaer
Beskæftigelsesministeren har i den seneste tid haft møder med Dansk Arbejdsgiverforening og LO om en delvis udfasning/revision af Østaftalen, og torsdag i næste uge mødes partierne bag aftalen for at forhandle det hele på plads før sommerferien.
06. jun. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
I dybeste hemmelighed har Københavns Byret bestemt, at den journaliststuderende, som var til stede i Ungdomshuset, da det blev ryddet, ikke skal udlevere sine råbånd
Politiet havde bedt om en dommerkendelse til at ransage Ditte Marie Nielsens hjem. Hun befandt sig i Ungdomshuset under rydningen for at optage en dokumentarfilm for Bastard Film. Hun har arbejdet på filmen siden august 2006.
Sider