15. jun. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
EU-kommissionen vil have den nordiske arbejdsmarkedsmodel med kollektive overenskomster kendt ulovlig
EU-kommissionen mener, at den nordiske aftalemodel, der er baseret på kollektive overenskomster udgør en barriere for den frie bevægelighed for tjenesteydelser i EU, og er altså dermed i strid med EU`s regler for det indre marked.
Det fremgår af et høringssvar, som EU-kommissionen har afleveret i den såkaldte Vaxholm-sag, der lige nu behandles ved EF-Domstolen.
15. jun. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Politiet i Svendborg anholdt tirsdag otte vietnamesiske jordbærplukkere ved Skårup nord for Svendborg
Det var SKAT, der under en af sine kontrolaktioner fandt ud af`, at de otte vietnamesiske bærplukkere ikke havde arbejdstilladelse.
Ifølge oplysninger fra Svendborg Politi havde vietnameserne visum og må derfor godt opholde sig i Danmark. Der imod kunne de ikke fremvise den nødvendige arbejdstilladelse.
I løbet af onsdag formiddag tager Udlændingestyrelsen stilling til, hvad der skal ske med vietnameserne, oplyser DR Fyn.
15. jun. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Danmark kan ikke forbyde udenlandsk salmonella-kød selvom WTO-regel giver os ret til det. EU har nemlig givet os mundkurv på i WTO
Danskerne bliver i stigende grad syge af salmonella-bakterier i kød fra importerede kyllinger og kalkuner.
15. jun. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Rigsadvokaten har for tredje gang frikendt to betjente for ansvaret for den 21-årige Jens Arne Ørskov Mathiasens død
Den unge mand døde under anholdelse på en rasteplads udenfor Løgstør, hvor han lå i håndjern på jorden. Efter den nye vurdering afviser justitsminister Lene Espersen yderligere undersøgelser i sagen.
SF`s medlem af Retsudvalget, Anne Baastrup, mener at Løgstørsagen råber på et nyt politiklagesystem. Og for første gang er også Lene Espersen parat til at se nærmere på klagesystemet inden for politiet
15. jun. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Den tyske discountkæde, Lidl, må ikke længere sælge jordbær-te uden jordbær og fersken-te uden fersken
Det har den danske Fødevarestyrelse nu meddelt Lidl, som derfor har trukket produkterne tilbage.
Og det er muligvis ikke de sidste produkter, som dis-countkæden bliver nødt til at trække tilbage. I hvert fald har Fødevarestyrelsen yderligere otte sager til behandling, som er indsendt af Danmarks Aktive Forbrugere, DAF. Det drejer sig, ifølge Politiken, om en række is- og slikprodukter og en pakke croissanter med mælkecreme.
15. jun. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Den nye økonomiske aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, KL, betyder, at andelen af kommunale opgaver, som sendes i udbud, skal øges med en fjerdedel
- Vi er gået ind på frivilligt at øge konkurrencen mellem kommunal og privat og at lukke flere private ind, hvis det bliver konsekvensen. Det flugter meget godt med de nye, store kommuner, som har råstyrken til at rumme både kommunale og private løsninger inden for samme område, siger næstformand i KL, Anker Boye (S), ifølge Politiken.
15. jun. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
I København, Nordjylland og på Bornholm er arbejdsløsheden blandt forbundet 3F`s medlemmer fortsat over 10 procent. Især kvinderne er hårdt ramt, skriver Fagbladet
- For 3F`s medlemmer er det svært at få øje på et rødglødende arbejdsmarked, der skriger på arbejdskraft, siger a-kasseleder Morten Kaspersen.
I Nordjylland er 12,9 procent af 3F`s medlemmerne uden arbejde og for kvindernes vedkommende er arbejdsløsheden helt oppe på 17,5.
14. jun. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Mange kommunal-politikeres foregangs-kommune omkring aktivering, nemlig Farum, lever ikke op til loven. Dokumentationen er blevet smidt væk
For anden gang på omkring fire år har Farum Kommune fået et hak i tuden for deres aktivering af arbejdsløse.
Arbejdsmarkedsrådet i Frederiksborg Amt har denne gang givet Landsorganisationen af Arbejdsledige, LA, medhold i, at Farum Kommune ikke følger loven om aktivering.
14. jun. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Vi vil have del i virksomhedernes overskud, når der skal forhandles nye overenskomster i 2007, lyder det fra tillidsfolk fra 3F Sikeborg
Det bliver svært for arbejdsgiverne at overbevise tillidsfolkene fra 3F i Silkeborg om, at de skal holde igen med kravene til overenskomstforhandlingerne 2007.
- Overskuddene og effektiviteten stiger i virksomhederne, nogle steder slås nye rekorder. Vi skal have andel i de ekstra indtjeninger. Der er råd til væsentlige forbedringer af løn- og arbejdsforhold, konstaterer tillidsfolk fra fagforeningen.
14. jun. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
De overenskomstansatte chauffører under 3F ved Århus Sporveje tager på det kraftigste afstand fra Århus Sporvejes ledelses håndtering af den nuværende busdrift og opfordrer de ansvarlige politikere til at gribe ind
Ledelsen begår en række overenskomstbrud og derfor har 3F rejst en række sager mod virksomheden.
Også chaufførerne organiseret i FOA er stærkt utilfredse med forholdene og påpeger, at der er grundlag for en række sagsanlæg som følge af aftalebrud. De kræver at ledelsen nu kommer med bud på løsninger.
Sider