31. maj. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
500 deltagere i borgermøde pegede enslydende på, at pengene skal hentes i den bugnende statskasse
Grænsen er nået. Vi er ikke interesseret i at diskutere, hvor meget, hvem og hvor der kan spares flere penge. Det er uforskammet, at Århus skal spare omkring 300 millioner kroner på børnene, de ældre, de handicappede og skolerne, når statskassen bugner af penge.
Holdningen blandt de 500 deltagere på borgermødet mandag aften på Århus Rådhus var ikke til at tage fejl af. Her var indkaldt til møde om sparekataloget på 600 millioner kroner.
31. maj. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Indenrigs- og Sundhedsministeriet mener, at 550 hjemmesygeplejersker bliver overflødige, når der indføres et nyt elektronisk system, der skal sikre at syge får den rigtige medicin. Systemet består af en fælles database med lister over de enkelte borgeres medicin
Ministerierne vil spare 166 millioner kroner om året, når det nye system tages i brug til efteråret. Det svarer til otte procent af de udførende hjemmesygeplejersker.
- Det er det glade vanvid, siger formand for Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruchow, til Politiken.
31. maj. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Også i den nye storkommune, Ny Randers, lægges der nu op til drastiske nedskæringer i den kommunale velfærd
Allerede i 2007 skal kommunen finde besparelser for 100 millioner kroner, og frem til 2009 skal kommunen finde nedskæringer på i gennemsnit 93 millioner kroner om året.
- Det vil kunne mærkes, når man i en kommune af vores størrelse skal spare 100 millioner kroner, så selvfølgelig kommer det til at gøre ondt, siger den socialdemokratiske borgmester, Henning Nyhuus til DR Østjylland.
31. maj. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Energiministeren forsvarer, at A.P.Møller har betalt 5,1 milliard kroner mindre i skat end forventet
A.P.Møller-Mærsk A/S har pumpet mindre olie op af Nordsøen. Derfor har selskabet - trods en voldsom stigning i oliepriserne - ikke betalt den skat, som Skatteministeriet forventede. Samtidig har selskaberne solgt olien via langtidsaftaler, hvor prisen allerede lå fast. Derfor har selskaberne ikke fuldt ud fået glæde af olieprisernes himmelflugt.
31. maj. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Kun SF og Enhedslisten vil have kontrol med, om irakiske fanger bliver udsat for tortur
Med et lille flertal besluttede Folketinget i går at forlænge udstationeringen af de danske soldater i Irak med et år. 63 stemte for, og 53 imod.
Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti stemte for, mens Enhedslisten, Radikale, SF og Socialdemokraterne stemte imod. Et forslag om navneopråb på grund af den alvorlige situation det er at stemme om krig blev afvist af 98 stemmer mod 21.
31. maj. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Der er for få uddannede pædagoger i daginstitutionerne og børnene har for lidt plads at røre sig på. Det konkluderer en undersøgelse, som Vilstrup har lavet for BUPL
Ni ud af ti forældre mener, at de fysiske rammer og antallet af voksne er vigtige for kvaliteten i pasningen. Men mellem en tredjedel og halvdelen mener samtidig, at netop de forhold er utilfredsstillende i deres barns institution.
De seneste år er der kommet mange flere børn ind i institutionerne, uden at antallet af voksne er fulgt med.
31. maj. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Der er masser af salmonella-bakterier i det kød vi importerer fra udlandet. I 2004 fandt Fødevarestyrelsen salmonella i alle de sendinger af italiensk kalkunkød som blev testet
Den farlige bakterie blev fundet i 76 procent af det undersøgte kyllingekød fra Polen og i 33 procent af det tyske svinekød.
Til sammenligning er salmonella stort set udryddet i det danske fjerkræ og svinekød efter en indsats der har kostet milliarder af kroner.
31. maj. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Både arbejdsgiverorganisationer og forbundsledelser udtrykker tilfredshed med endnu ikke offentliggjort kompromis om Servicedirektivet
- Nu må al snak om at Servicedirektivet underminerer det danske arbejdsmarked, forstumme.
Det siger Jens Boe Andersen, EU-chef i Dansk Metalarbejderforbund, efter at EU`s ministerråde mandag har indgået et kompromis om det omstridte Servicedirektiv.
30. maj. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
I de sidste fem til seks år har landets næststørste forbund, HK Danmark, taget imod over 3.000 nye medlemmer med en anden etnisk baggrund end dansk
Denne udvikling vil fortsætte og måske øges i styrke, mener HKs analysechef Henrik Hofman. HK har nu mere end 11.500 medlemmer med anden etnisk baggrund.
Også FOA oplever en tilgang fra indvandrere. FOA har fået 3.500 nye medlemmer med udenlandsk baggrund. BAT oplever det samme. Men her er det mest bygningsarbejdere fra østlandene, der melder sig ind.
30. maj. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Det var i orden, at Århus Sporveje opsagde lokalaftaler. Sporvejene blev også frifundet for at have optrådt organisationsfjendtligt
I søndags tabte de århusianske bybuschauffører deres kamp for lokale aftaler. Faglig Voldgift mener, at Århus Sporveje var i sin gode ret til at opsige de lokale aftaler.
Faglig Voldgift tog stilling til, om det var i orden, at Århus Sporveje opsagde en række lokalaftaler for tjenestemændene i 2005, eller om disse aftaler kun kan opsiges i forbindelse med den generelle aftalefornyelse i 2008.
Sider