22. feb. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Tøjfirmaet Fighters + Lovers vil finde nye veje til at sælge deres t-shirts til fordel for PFLP og FARC trods anholdelser, lukning af hjemmeside og terror-sigtelser
Det rebelske tøjfirma Fighters + Lovers lover, at politiets lukning af deres hjemmeside ikke får salget til at gå i stå.
22. feb. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Private uddannelses-koncerner kan gøre krav på gymnasieundervisning i Danmark, advarer lærerforening.
Uddannelse er en tjenesteydelse af 'almen økonomisk interesse'. Det mener i hvert fald et flertal af EU-parlamentet, der i sidste uge nedstemte et forslag om at tage uddannelse ud af servicedirektivet.
Til det sidste kæmpede lærerorganisationer fra Danmark og resten af EU-landene, for at de nationale parlamenter fortsat skal kunne bestemme over deres uddannelsessystemer.
22. feb. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
- Jo mere Danmark rodes ind i våbenindustrien, jo sværere bliver det at føre en fornuftig udenrigpolitik, siger Villy Søvndal fra SF
Den danske våbenproducent, Terma i Århus har vundet en stor ordre til det amerikanske militær.
Terma skal levere selvbeskyttelsessystemer til en serie nye Boeing-fly til den amerikanske flåde.
- Vi taler om en tocifret millionordre af en ikke ubetydelig størrelse for Terma, fortæller Steen Lynenskjold, der er direktør i Termas AirBorne Systems til Børsen.
20. feb. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Statens Pædagogiske Forsøgscenter søger nye ejere
Det er nemlig slut med midler fra staten til at opretholde centrets videre eksistens, har regeringen og Dansk Fokeparti bestemt.
Centrets rektor kalder lukningen paradoksal, fordi regeringen samtidig efterlyser øget faglighed og en stærkere evalueringskultur i skolen.
- Det her handler om mere end vores arbejdsplads. Det er simpelthen synd for folkeskolen. Det er afgørende at have en pædagogisk oase, for der er et konstant behov for udvikling, siger rektoren til Politiken.
20. feb. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Forberedelserne til forårets forhandlinger om overenskomster lægger fra land med landsdækkende tillidsmandskonference i Horsens den 4. marts
Hvilke overenskomstkrav kan vi finde sammen om, og hvordan sætter vi styrke bag dem? Det skal tillidsfolk, der deltager på konference i Horsens den 4. marts, gerne være en hel del klogere på, når de tager hjem igen.
20. feb. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
BUPL holder for første gang i forbundets historie topmøde for sine 5000 tillidsrepræsentanter
Medlemmerne af BUPL har fået mere end nok af regeringens nedskæringer på daginstitutionerne. For første gang i forbundets historie indkalder BUPL nu samtlige 5000 tillidsfolk til topmøde.
- Jeg mener, det er nu, vi skal vise, at vi er mange, og at vi ikke finder os i mere, siger forbundsformand Birgit Elgaard.
20. feb. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Hør eksperterne, mød menneskene og bliv klogere på sagen om de 1479 danske tandklinikassistenter, der frygter, at de er blevet forgiftede af kviksølv, skriver HK i en invitation til pressen
Fagforeningen inviterer pressen til stormøder med de klinikassistenter der mener at de er blevet forgiftet af kviksølvet. Der foregår i København onsdag og i Århus torsdag. Der er tilmeldt omkring 300 til hvert møde.
20. feb. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Unge skal passe bedre på sig selv på byggepladserne
Det mener fagforbundet 3F's ungdomsafdeling i Nordjylland, der i går gik på gaden for at få budskabet ud.
De unge fagforeningsfolk havde arrangeret en happening foran teknisk skole i Hjørring, hvor de blandt andet medbragte et kors og en ikke nærmere defineret udgave af manden med leen.
- Der er desværre alt for mange ulykker i byggebranchen med unge involveret, siger ungdomskonsulent Jonas Tjørnevig fra 3F.
20. feb. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
De fleste danskere vil gerne betale mere i licens. Hvis de får noget for pengene
Seks ud af 10 svarer i en undersøgelse, at DR godt må hæve licensen med 1,5 procent. Men så skal DR også 'øge kvaliteten og udbuddet af programmer væsentligt.'
Det er Epinion, der har lavet undersøgelsen for DR.
Jens Rohde afviser ideen. Han vil i stedet se på, hvordan DR får muligheder for at tjene penge på andre måder. Regeringens mediepolitik satser på øget brugerbetaling og et åbent mediemarked med plads til det private initiativ.
20. feb. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Skraldeindsamling for millioner skal udliciteres i København. Alle er ellers tilfredse med det nuværende selskab - bare ikke industrien, som kræver indgreb
Indsamlingen af københavnernes husholdningsaffald sendes nu i udbud. Det selvstændige, halvoffentlige selskab, R98, har i over 100 år stået for indsamlingen. Men nu skal private også inviteres indenfor. Der lægges op til en kontrakt på tyve år.
Sider