13. feb. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Det er bedre at fyre end at sætte folk ned i løn. Det mener i hvert fald Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ifølge Nyhedsbrevet 3F
- Det er jo ikke konkurrencen, der er problemet, men at virksomhederne ikke kan komme af med deres varer. Og det hjælper lavere lønninger ikke på, siger Lars Andersen.
På Jydsk Aluminium i Herning har de ansatte accepteret en lønnedgang på 10 procent for at afværge nye fyringer. Men hvis den slags aftaler breder sig, bliver det endnu sværere at komme ud af krisen, lyder advarslen fra AE-rådet.
13. feb. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Region Hovedstaden ønsker mere kontrol for at sikre, at rengøringen på hospitalerne bliver forbedret
- Vi kan kontrollere herfra og i al evighed, men det betyder ikke, at hospitalerne bliver renere. Kontrol fjerner ikke snavs - det gør personalet, men de kan kun fjerne det, hvis de er nok, og har den nødvendige tid til at gøre deres arbejde grundigt. Politikerne må derfor erkende, at de bliver nødt til at afsætte ressourcer til rengøringen, siger Gina Liisborg, sektorformand i FOA.
13. feb. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Ikke kun FOA men også Sundhedskartellet kræver den såkaldte reguleringsordning fjernet
Reguleringen betyder, at offentligt ansatte kun stiger i løn hvis de privat ansatte gør - og altid lidt mindre end de privat ansatte.
Sundhedskartellet foreslog både ved overenskomstforhandlingerne i 2005 og 2008, at reguleringsordningerne skulle afskaffes.
13. feb. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Blokade og aktioner: De studerende varmer op til at forsvare deres eksistensgrundlag - SU`en. Stor demonstration er på vej, hvis regeringen piller ved SU`en
I dag klokken syv har de sociologi-studerende i København ikke madpakker og penalhus, men barrikader med i skole. De vil blokere deres studie hele dagen. Målet er at sende et klart signal til Folketingets partier: Hold fingrene fra SU`en.
13. feb. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Direktørerne Ditlev Engel og Henrik Nørremark fra Vestas har fået en meget solid lønstigning på 19 procent sidste år
De to topdirektører, der udgør den daglige koncernledelse i Vestas, fik sidste år udbetalt 14,2 millioner kroner i fællesskab. Det er 2,3 millioner kroner mere end året før.
13. feb. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Kultur- og fritidsborgmester i København Pia Allerslev (V) retter en skarp kritik af regeringen for at sylte byggeriet af almene boliger
- Vi mangler handling nu fra regeringens side, siger Pia Allerslev til Berlingske Tidende.
Hun vurderer, at der er brug for op mod 8000 almene boliger til børnefamilier alene i København. Men de seneste år er der kun givet tilsagn til 39 almennyttige familieboliger i kommunen.
13. feb. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
På kun to dage er der 11 personer, som har meddelt, at de vil støtte den palæstinensiske befrielsesbevægelse PFLP med et kontakt pengebeløb og stå offentligt frem som ¤¤terrorstøtter¤¤
12. feb. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Tillidsfolk og fagligt aktive inviteres til opstart på OK 2010-kampagnen den 5. marts. Konferencen tager fat på tre temaer: løn, arbejdstid og ¤¤den danske model¤¤
Torsdag den 5. marts lægger 3F Horsens lokaler til en landsdækkende overenskomstkonference. Konferencen skal sparke gang i aktiviteterne i forbindelse med overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked.
12. feb. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
De nye regler, der erstatter kravet om at søge fire job om ugen, stiller store krav til a-kasserne om dokumentation og kontrol
Jubelen over at være sluppet af med kravet om at søge fire job om ugen kan hurtigt forstumme i frygten for, hvad de nye rådighedsregler fører med sig.
- Det er ganske vist så nyt endnu, men der er ingen tvivl om, at det kommer til at trække tænder ud og vil give os ekstra arbejde med dokumentation og kontrol af de arbejdsløse, siger Annettte Drotten, a-kasseleder i 3F Randers, til Arbejderen.
12. feb. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
En konflikt mod bagermestre, konditormestre og chokolademagere truer 1. marts, medmindre det lykkes forligsmanden at få de to arbejdsgiverforeninger på området til at enes med Fødevareforbundet NNF, skriver Newspaq.dk
I sidste uge brød overenskomstforhandlingerne sammen, hvorefter parterne besluttede at sende forhandlingerne videre til Forligsinstitutionen.
I tirsdags afsendte bagerne første strejkevarsel til arbejdsgiverforeningerne, Bager og Konditormestre i Danmark (BKD) og Arbejdsgiverforeningen Konditorer, Bagere og Chokolademagere (AKBC).
Sider