19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kultur

Cerutstumpen stad urokkeligt i hans mundvig, og ikke en trækning i ansigtet røbede, hvor nær han havde været ved færgestedet til underverdenen. Et par var kommet stæsende ved formandens rædselsskrig, og nu hjalp ivrige hænder Karl med at komme op på solid dæksgrund.

Novelle

af John Max Pedersen

Vi sidder atter i vore lune stuer

med æbleskiver, gløgg og nissehuer

som ædle herrer og noble fruer

der alting har og intet forbruger

 

Her er der opstået en tradition

hvor hver familie klarer egen ration

som ser på fattigdom med frustration

mon dette gavner næste generation?

 

Hvis vi en tur i verden skulle vandre

ville nogen måske noget forandre

derfor kan ingen os noget klandre

vi gør hvad vi kan, som alle de andre

 

Det manglende miljø er helt fatalt

 

 

Evig fred og fryd på jord,

kærlighed til Gud og næsten

var engang de fromme ord,

som vi fik til jul af præsten.

 

Ak, den tid er nu forbi,

det er ikke realistisk,

det er blot en utopi

eller værre: kommunistisk!

 

Fej kun for din egen dør

- give er jo blot at miste -

 

Vi lister sig af sted på tå,

når vi går ud og nasser,

vi nasser bare det, vi må,

i arbejdsløshedskasser.

Og hvis du ikke tror på det,

i Jyllandsposten kan du se,

at kvinder er dovent og arbejdssky ros.

Og hvem er det, de malker? Jo, det er os!

 

Nu lister de sig atter frem,

de fæle spindoktorer,

Det grå guld glimtede og musikken svingede, da Gelsted-Kirk-Scherfig Fonden uddelte priser til freden, den politiske kunst og hverdagens sang.

 

 

 

Vi er frie, vi er lige

– det er det, det handler om.

Alle ved, i Danmarks rige

er der ingen fattigdom!

 

Fædrelandets ry du pletter

– du skal bare holde mund,

når du køber cigaretter

og har råd at holde hund.

 

Kan man spise, kan man drikke,

lider man vel ikke nød?

 

 

 

Da popstars, pjat og pladder

blev til journalistik,

blev smålighed og sladder

med ét til politik.

 

Således man ved gud må

nu konstatere, at

valgkampen mest gik ud på,

om Helle snød i skat!

 

Men nu hun er ved roret,

må andre gøre bod:

Nu råber hele koret

Olivengrenen er dit navn din stemme

Symbolet på oprør

Et kald fra kanten af jorden

Jorden og vinmarkerne vejrer i skæbnevindens stund

Den første stund

Er din stemme et kald fra oven

Du er olivengrenen og oprør er dit navn

 

 

Sine sorger skal man glemme

i den søde juletid,

pungen skal man have fremme

- brug dit kontokort med flid!

 

Se, beviset på din flid er

kapitalens kirkespir!

Troen på de gode tider

flytter bjerge af papir.

 

Og hvis ikke vores velfærd

bliver ved at gro og gro,

 

I avisen læser man

om de drabelige

helte i Afghanistan

og de smarte rige.

 

En lidt anden vinkel kan

ofte gøre nytte.

Men er man partiorgan,

får man ingen støtte.

 

Andre blade støttes af

dem, der ejer landet.

­Herregud, det ved man da!

­Det er noget andet.

­

Sider

Abonnér på RSS - Kultur