Blokade mod metroen
Blokade mod metroen
20. aug. 2013 - 11:01
50 utilfredse bygningsarbejdere blokerede fredag for anden gang en støbning på Metrobyggeriet i København.
Blokaden ramte støbningen af fundamentet til den kommende station ved Nørrebros Runddel og var rettet imod det portugisiske firma Cinterex. Ifølge de utilfredse arbejdere underbetaler firmaet deres slovenske ansatte og bryder overenskomsten. Ved at blokere for den konstante leverance af beton, risikerer firmaet således at skulle bryde det allerede støbte op og begynde forfra.
Arbejderne truer med at blokere igen, hvis virksomheden fortsætter underbetalingen.