25. sep. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Manglende information om deres fremtid, fik i weekenden 40 slagteriarbejdere til at nedlægge arbejdet
Slagteriarbejderne er midlertidigt ansat på et slagteri i Holstebro efter at deres faste arbejdsplads, Danish Crown Skive, nedbrændte i juli måned.
I fredags havde de forventet at få oplyst, om slagteriet i Skive skal i gang igen, eller om det skal lukkes. Men det skete ikke.
25. sep. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Ledelsen i LO skal fremover aflevere deres honorarer for diverse bestyrelsesposter i LO`s kasse
Det besluttede en enig hovedbestyrelsen på et møde i weekenden.
LO følger dermed 3F`s eksempel, der på sin kongres i sidste uge besluttede, at honorarer ikke længere skal ind på den private konto, men tilbage til forbundet.
25. sep. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Det stigende antal østarbejdere i den danske byggebranche udgør et underbetalt B-hold på det danske arbejdsmarked, viser videnskabelig undersøgelse
Overenskomsternes minimalløn er blevet til normalløn for mange af de østarbejdere, der i stigende tal arbejder i den danske byggebranche. Det viser de foreløbige konklusioner fra en ny undersøgelse, som Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier - FAOS - har lavet.
25. sep. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Over halvdelen af lærerne på de tekniske skoler oplever, at eleverne i dag er fagligt svagere og meget dårligere motiveret for at gå på skolen end for fem til ti år siden
Hver tredje elev, der starter på en teknisk skole, dropper ud igen. Det frafald skal reducere kraftigt, hvis regeringen skal opnå sin målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015.
25. sep. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Det britiske socialdemokrati, Labour, har indledt sin årlige kongres i Bournesmouth
Landsmødet blev indledt med en sejr til partiets nye formand, premierminister Gordon Brown. Kongressen vedtog med stort flertal at ændre stemmereglerne på kongressen. Beslutningen indebærer, at delegerede ikke længere kan fremsætte beslutningsforslag på selve kongressen, hvilket har fået nogle fra partiets venstrefløj til at anklage partiledelsen for at ville styre debatten.
25. sep. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Efter seks år i et dansk asylcenter er et ni-årigt barn fra Serbien-Montenegro blevet tilkendt psykolog-behandlinger for mere end 600.000 kroner
Børn og unge i asylcentre får mere brug for psykologbehandling og anbringelser i døgninstitutioner, jo længere tid de opholder sig i centrene. Det viser tal fra Udlændingeservice, som kommer fra en analyse af sundhedsbehandlingen i asylcentrene, som Udlændingeservice selv har foretaget.
25. sep. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
I Svendborg er alle partier gået med i budgetforliget, men både de borgerlig og venstrefløjen har forbehold
Uenighederne opstår ved de 100 millioner, der er afsat til anlægsinvesteringer.
Pengene skal blandt andet bruges til at udvikle havneområdet, men Konservative, Ny Alliance og Dansk Folkeparti vil ikke være med til at bruge to millioner på en foranalyse om opførsel af blandt andet et bibliotek.
25. sep. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Selv om Københavns Kommune har trukket store dele af besparelserne tilbage på børne- og ungeområdet, er der til gengæld store nedskæringer på ældreområdet
Ældreområdet tilføres 64,5 millioner kroner til blandt andet servicebusser, men samtidig bliver området skåret med små 150 millioner kroner. Penge, der tages fra kontoen til pleje, genoptræning og bedre mad til de ældre.
Socialdemokraterne mener ikke, at besparelserne kan mærkes, da der næste år bliver færre ældre i hovedstaden.
25. sep. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
For første gang nogensinde er Beboerlisten i Randers med i et budgetforlig. Alle partier i byrådet har skrevet under på forligsteksten og forliget er dermed det bredeste i Randers` historie.
Forliget indeholder ingen besparelser, til gengæld sættes skatten en smule op. Beboerlisten og den socialdemokratiske borgmester havde lagt ud med en skattestigning på 0,5 procent. Det fik de borgerlige partier dog kæmpet ned på 0,3 procent.
25. sep. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Kun to procent af de, der har fået varslet fratagelse af kontanthjælp efter 300 timers reglen, er kommet i job. En dundrende fiasko, siger forsker. Hjort taler derimod om succes
Af omkring 8.500 ægtefæller på kontanthjælp, der er blevet varslet om at de kunne miste den ene ægtefælles kontanthjælp i april eller maj på grund af 300-timers-reglen, er kun to procent kommet i varig beskæftigelse.
Sider