07 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

- Det yderste højre benytter situationen til endnu en gang at skærpe modsætningerne til den muslimske befolkning i Danmark, advarer DKP/ML`s formand

Højrekræfterne fisker i rørte vande i kølvandet på den seneste optrapning i sagen om Muhammed-tegningerne. Denne gang er midlerne demonstrationer mod muslimer, hacking mod mellemøstlige medier og SMS-beskeder, der opfordrer til boykot af forretninger ejet af muslimer.

SF foreslår en officiel dansk fattigdomsgrænse. Det skal bruges til at få overblik over omfanget af fattigdom og øge fokus på forskellige loves effekt på fattigdommen

På fredag skal Folketinget tage stilling til, om Danmark skal fastsætte en officiel fattigdomsgrænse.
- Modsat andre lande findes det ikke i Danmark, og det er med til at sløre billedet af, hvor mange fattige, der er i Danmark. Det er også med til at sløre konsekvenserne af lovgivning, der påvirker antallet af fattige, lyder det fra forslagsstiller Villy Søvndal, SF`s socialordfører.

Der er igen jubel på de bonede gulve i bankerne. Når bankerne i den kommende tid udsender deres årsrapporter for 2005, vil regnskaberne samlet vise et overskud på 49,3 milliarder kroner før skat

Det er 12 milliarder mere, end hvad bankdirektørerne selv havde forventet i starten af 2005, skriver Børsen.
- Bankerne har det som i baronens seng. De troede slet ikke, at de kunne lave så mange forretninger, handle så mange værdipapirer, sælge så mange investeringsbeviser og omlægge så mange lån, siger bankekspert Bjarne Jensen.

En række nøglepersoner med tæt forbindelse til TDC`s direktion og bestyrelse hævede i onsdags omkring 167,6 millioner kroner da de solgte deres TDC-aktier

Koncerndirektør Henning Dyremose kan sætte 36 millioner kroner ind på sin bankkonto efter salget.
TDC`s finansdirektør Hans Munk Nielsen får 12 millioner ud af handelen.

Københavns kommune har udpeget flere forslag til nye P-anlæg i de københavnske brokvarterer og på Amager. Men flere af de 82 konkrete steder ligger på nuværende bolig- og skoleområder samt på legepladser

Det har fået lokalrådene til at kritisere planerne.
- Efter vores opfattelse vil parkeringsanlæggene føre til mere trafik. Derfor er det problematisk, at man peger på steder i boligområderne. Hvis anlæggene overhovedet skal etableres, bør det ske ved de store gader, siger formand for Vesterbro Lokalråd, Niels Vestergaard, til JP København.

Hollandsk vikarbureau presser danske gartnere ud fra gartnerierne. Vikarerne hentes i Polen gennem bureauets eget firma

Det hollandske vikarbureau Jobserver, der henter arbejdskraft i Polen, er ved at slå sit navn fast i Danmark. Det kan især mærkes inden for gartneribruget i Århus, hvor polske unge får arbejdet, selv om der er arbejdsløse danske gartnere.

Som den første kommune på Fyn nægter Svendborg Kommune at rette sig efter finansministerens krav om, at alle kommuner skal genåbne deres budget for i år og finde besparelser

Det er et stort politisk flertal i Svendborg Byråd, som nægter at finde besparelser, fordi andre kommuner har overskredet deres budgetter.
Samtidig har samtlige SF`s amts- og regionsrådsmedlemmer vedtaget en udtalelse, der slår fast:

En miljørapport der danner rammen om den første offentlige høring om miljøet i forbindelse med Femerbroen frikender broen fra at skade miljøet

En bro over Femer Bælt vil ikke påvirke faunaen på havbunden eller fuglelivet særlig meget. Vandgennemstrømningen i bæltet og Østersøen ventes også kun at blive påvirket lidt. Sådan lyder påstanden i den fælles tysk-dansk miljørapport om den faste forbindelse.
Høringen indledes nu. Interesseorganisationer og borgere har frist frem til den 13. marts til at komme med kommentarer og forslag.

Kommunistisk Debat Forum i Roskilde indbyder alle kommunister, der er interesseret i Enhedslisten som parlamentarisk platform

'Afspejler Enhedslistens program virkeligheden i fortid og nutid? Er der steder, hvor Enhedslistens program bør tilpasses en marxistisk analyse med henblik på at nå den socialisme, programmet omtaler? Er vi enige i beskrivelsen af 'socialismen' og så videre?'

Arbejderens læsere indbydes til en ¤¤smagfyldt¤¤ aften - tilmeld dig nu!

Fredag den 24. februar inviteres Arbejderens læsere til en spændende aften med rejsebeskrivelser og smagsprøver.
Vi skal høre om produktionsmetoder og smage på blandt andet spansk champagne (den såkaldte Cava), glimrende cru-rødvine, olivenolie fra området omkring Barcelona, skinker og pateer samt nogle andre lækkerier.
Pris per deltager er 200,- kroner, som betales ved fremmøde.
Der vil være mulighed for at foretage indkøb efter smagsprøverne.

Sider

Abonnér på Arbejderen RSS