12 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Venstres partitop har truet menige kandidater til ikke at stille op som folketingskandidat i Søndre Storkreds i København. Det er sket for at sikre, at partitoppens favorit, Jens Rohde, bliver valgt

Pia Allerslev, gruppeformand for Venstre i Københavns Borgerrepræsentation, bekræfter, at hun trak sig som folketingskandidat efter opfordring fra partiledelsen.

Nationalbankens månedlige opgørelse af statens finanser viste, at overskuddet i januar var 2,0 milliarder kroner. Det er 1,2 milliarder kroner højere end forventet

Ifølge Politikens oplysninger er det svært at sige, hvorfor der er kommet flere penge ind end forventet. EU-kommissionen vurderer, at den danske regering undervurderer styrken i dansk økonomi. Kommissionen forventer et større overskud på de danske finanser, end regeringen selv lægger op til.

Selvom ledende medlemmer af Dansk Folkeparti i 2002 meldte sig ud af Den Danske Forening, og anklagede dem for at være for rabiate, så har man intet imod at låne citater fra foreningens hjemmeside til sin valgpropaganda

450 fyrede slagteriarbejdere i Hjørring står ribbet, når Danish Crown lukker i maj - de kræver konkret handling fra politikerne.

Henrik Kristensen er 35 år - og fyret fra sit job gennem 14 år på Danish Crown i Hjørring. Det samme er hans 450 arbejdskammerater. De står nu, efter over et års kamp for deres arbejdsplads, over for en usikker tilværelse, ribbet for deres job. Nogle med udsigt til en tvangsauktion - de færreste med udsigt til et nyt job.

Skulle du komme forbi Rådhustorvet i Randers i dag mellem klokken 10 og 13, så har du mulighed for at få pudset dine sko

Bevæbnet med skobørste og pudsecreme vil en gruppe unge vise deres frustration over besparelserne på ungdomsuddannelserne og ikke mindst nedlæggelsen af skolepraktiikordningen.
- På trods af at alle snakker om, at vi skal have gode uddannelser og Danmark skal leve af viden, er flere tusinde unge tvunget ud af deres uddannelser og over på kontanthjælp, lyder det fra de unge.

Claus Hjort Frederiksen er parat til at afskaffe eksklusivaftaler for både arbejdsgivere og lønmodtagere

Det udtaler han efter at magasinet Penge på DR 1 torsdag viste et indslag om eksklusivaftaler i frisørfaget.
Aftalerne betyder, at medlemmer af Frisørforbundet kun må arbejde hos mestre, der er medlemmer af mesterforeningen. Og tilsvarende må medlemmer af mesterforeningen kun ansætte organiserede frisører.

Langt fra alle de virksomheder der smider folk på gaden, gør det, fordi de har underskud

- TDC har milliarder i overskud. Alligevel fyrer selskabet løs uden så meget som at tilbyde omskoling og efteruddanelse til dem, det går ud over. Nu er det på tide, at TDC begynder at løfte sit samfundsmæssige ansvar, som man på andre tider gerne taler om, erklærer lederen af Dansk Metals it- og telesekretariat, Per Påskesen, på Dansk Metals hjemmeside.

Forskellige aftaler om lokal løndannelse i de offentlige overenskomster tolkes af forbundene som en opblødning af Ny Løn.

Forbundet Fag og Arbejde, FOA vurderer, at der nu er et godt grundlag for, at der kan indgås ny overenskomst til foråret for næsten 100.000 ansatte i social- og sundhedssektoren.

Enhedslisten i Aalborg inviterer til valgfest i Socialisternes Hus tirsdag den 8. februar fra kl. 19.30.

Der bliver øl og vand, kaffe og the samt lidt godt at spise, lover Enhedslistens kandidat Per Clausen.
Alle er velkomne.

Tirsdag den 8. februar fra kl. 19.30 i Socialisternes Hus, Nytorv 13B i Aalborg.

Nu kan man melde sig til sommerens solidaritetsbrigade til Cuba

Den finder sted i perioden 24. juni til 16. juli.
Programmet er en blanding af arbejde, studier af det cubanske samfund, kulturelle oplevelser og fritid.
Bestil nærmere oplysninger hos Dansk-Cubansk Forening, Nøre Alle 11A, 2200 København N, eller deltag i informationsmøde onsdag aften i foreningens lokaler.
Onsdag den 9. februar kl. 19.30. Nørre Alle 11A, København N.

Sider

Abonnér på Arbejderen RSS