06 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Venstre-borgmestrene Louise Gade (Århus) og Michael Aastrup Jensen (Randers) kritiserer regeringens 24-års-regel for familiesammenføringer

Staten skal ikke blande sig i, hvornår myndige personer gifter sig, siger de to borgmestre og opfordrer til, at regeringen finder alternative metoder til at forhindre tvungne ægteskaber. De støttes ifølge Jyllands-Posten af blandt andet amtsformændene for Århus og Fyn.

Den 63-årige socialdemokrat, Ritt Bjerregaard, melder sig nu i kampen om posten som overborgmester i København

Partifællen Jens Kramer Mikkelsen går af ved næste valg i 2005 efter en skandale om 50.000 kroner som overborgmesteren havde tilegnet de hjemløse, men beholdt selv.

Privathospitalerne truer med at stoppe for adgangen for venteliste patienter. De vil ikke længere operere til offentlige priser, for de er for lave, siger Sammenslutningen af Privathospitaler i Danmark ifølge Børsen

Privathospitalerne er i gang med at forhandle nye takster med Amtsrådsforeningen. Såfremt amterne ikke giver sig, vil hospitalsforhandlerne bede sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen gribe ind. Ellers kan han ikke leve op til det såkaldte frie sygehusvalg, hvor patienter kan søge privathospitaler i tilfælde af mere end to måneders ventetid.

Nordjyderne får endnu en gang at mærke, at amterne har fået frataget det statslige tilskud til den kollektive trafik

Den seneste stigning i priserne betød færre passagerer og dermed mindre indtægter. Derfor planlægger Nordjyllands Trafikselskab, at sætte taksterne op med 11-12 procent for at få budgettet til at løbe rundt.

Århus politikere udskyder en ny upopulær sparerunde til efter næste valg og skubber en gæld på 400 millioner kroner foran sig

Regeringens kvælergreb om kommunernes økonomi fik sidste år det borgerlige flertal i byrådet til at gennemføre millionbesparelser til lyden af de største protester i byen i mange år.

Den filippinske sømandsenke Veronica Frias har tre år efter sin mands død på et Mærsk-skib fået sidste del af den erstatning, hun havde krav på fra A. P. Møller

A. P. Møller måtte yderligere til lommerne og betale enken 168.000 kroner. I første omgang fik hun 80.000 dollar. Men SiD opsporede enken på Filippinerne og fandt ud af, at hun havde krav på flere penge fra rederiet.

Højtalervirksomheden Jamo lukker fabrikken i Glyngøre ved Skive og flytter produktionen til Asien. 120 ansatte mister deres arbejde

Ifølge Ritzau sker flytningen af produktionen på grund af et kraftig fald i salget af højtalere i Europa. Sidste år havde Jamo et underskud på 61 millioner kroner.
Den lokale SiD afdeling vurderer situationen som temmelig skidt. Der er stort set ingen virksomheder, der tager nye ind, påpeger formand for SiD Nordsalling-Fur, Vagn Henriksen i SiD Fagbladet.

Tashin Asmails egen læge anbefaler nu Københavns Kommune at tilkende ham forhøjet førtidspension.

Der er ikke råd til sommerferie og is hos familien Asmail på Nørrebro i København. To voksne og to børn lever dagligt af Tashins førtidspension.
Moderen, Katsiaryna, må ikke arbejde. Hun er nemlig fra Hviderusland og må i princippet slet ikke være her. Selvom parret er gift og har to fælles børn har hun fået afslag på at blive familiesammenført, fordi Tashin ikke kan forsørge hende.

Mobiliseringen for et Danmark vi kan være bekendt har fået 700 medlemmer. I næste uge inviterer initiativet til debat om fremtidens velfærd.

På mandag den 23. august samles mere end 70 mennesker på LO-skolen i Helsingør for at drøfte visioner for velfærden i fremtiden.
I tre dage vil medlemmer af det nye landsdækkende initiativ Mobiliseringen for 'Et Danmark vi kan være bekendt' diskutere alternativer til den førte politik.

Regeringens planer om at liberalisere affaldet gemmer på en bombe: Private skal til lommerne, mens virksomheder slipper billigere.

Hvis regeringen gør alvor af sine planer om at liberalisere affaldsbehandlingen, vil det blive dyrere for almindelige mennesker at komme af med deres affald, advarer forsker.

Sider

Abonnér på Arbejderen RSS