03 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

De økonomiske vismænd foreslår, at kommuner tildeles udgiftskvoter, som derefter kan handles indbyrdes. Ren skrivebordsteori, mener KL.

De økonomiske vismænd tror ikke på, at Fogh-regeringen er i stand til at overholde sin ambitiøse plan for statskassen, den såkaldte 2010-plan.
Skal 2010-planen holdes, vil det kræve besparelser på 26 milliarder kroner indenfor det offentlige i de næste seks år, siger økonomerne i den såkaldte Vismandsrapport, der blev offentliggjort i går.
Finansminister Thor Pedersen afviser imidlertid kritikken:

Efter lønstrejke udnytter Bryggerigruppen den nye overenskomst og kræver overarbejde uden overtidsbetaling.

Torsdag morgen gik bryggeriarbejderne på Ceres, Albani og Faxe igen i arbejde. Men det er sket under protester, og tillidsmand for de 90 bryggeriarbejdere i Århus, Jesper Frid, forudser nye strejker.
Der har i et par uger været uro på bryggerierne med faglige møder og strejker. Bryggeriarbejderne kræver 3,5 procent i lønforhøjelse, men ledelsen vil ikke give mere end to procent.

Mærsk vil ikke kommentere, hvorfor det er Energistyrelsen og ikke Arbejdstilsynet, som har ansvaret for sikkerhed på olieplatformene

I tirsdags skete en alvorlig arbejdsulykke på oliefeltet i Nordsøen.
Ifølge Energistyrelsen kom en 40-årig britisk arbejder i klemme mellem en løftestang og selve konstruktionen på boreriggen Ensco-71, der drives af DONG. Alvorlig kvæstet blev han fløjet til Esbjerg Sygehus.

Dansk Folkeparti (DF) støtter ikke længere socialminister Henriette Kjærs forslag om at indføre private børnehaver i Danmark

Loven skal gøre det muligt for private at drive børnehaver med kommunalt tilskud og trække overskud ud af driften.
Nu er der ikke mere flertal for forslaget. Ifølge Berlingske Tidende trækker DF sig, fordi de er imod, at overskuddet 'går i lommen på institutionslederen'. Men partiet er også skeptisk over udsigten til, at der blive oprettet muslimske børnehaver, såkaldte 'Koranbørnehaver'.

I går havde indenrigsminister Løkke Rasmussen indkaldt Kommunernes Landsforening, KL, til forhandlinger om kommunalreformen

Men ifølge Anker Boye, vil KL ikke deltage i forhandlinger med regeringen.
- Vi har allerede afgivet et høringssvar, og så må det være op til regeringen at sikre et flertal i Folketinget, siger Anker Boye, der er næstformand i KL, til Radioavisen.

Kristelig Fagforening har indgået overenskomst for seks polske bygningsarbejdere. TIB indkalder til demonstration.

På torsdag er der demonstration ved restauratør Peter Henrik Tholstrups restaurant på Gråbrødre Torv i København. Det er fagforeningen Træ- Industri- Byg, TIB, der kræver overenskomst for seks polakker, der er ved at renovere restauranten.

Hovedstadens Sygehusfællesskab, HS, har indgået en to-årig kontrakt med vikarbureauet ActivCare. Bureauet skal levere vikarer til seks hospitaler i hovedstaden

De ansatte på HS undre sig over beslutningen. De mener der skulle sættes mere fokus på at bruge de interne vikarer. Men fuldmægtig i HS, Jakob Asschenfelt, mener, at det er både det letteste og det billigste at bruge et vikarbureau.

Socialdemokratiet kræver nu, at Rigsrevisionen går ind i sagen om misbrug af løntilskud til firmaer, der ansætter arbejdsløse

Det er næstformanden i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, Bjarne Laustsen, der rejser en konkret sag fra forbundet Træ- Industri- Byg.
Et medlem af TIB fandt selv et job som tømrer. Men to dage efter fik han brev fra Arbejdsformidlingen om, at han skulle til samtale i virksomheden om dette job. Ugen efter begyndte han i sit nye job, som nu var blevet til et job med løntilskud.

En virksomhedsejer, som brugte illegal arbejdskraft, er blevet frifundet

Årsagen er at Ringsted Politi mødte op med et upræcist anklageskrift.
- Det er for ringe og det er talentløst, siger faglig sekretær i SiD Sorø, Niels Erik Danielsen, til SiD Fagbladet.
Sagens anklager, politifuldmægtig Tove Binzer, hos Ringsted Politi, erkender at der er lavet fejl. Men nu bliver der strammet op på proceduerne.

Dansk-Cubansk Forening minder statsministeren om, at Bush arbejder tæt sammen med eksilcubanske terrorister.

Lige inden statsminister Anders Fogh Rasmussen steg ind i flyet for at rejse til USA og mødes med præsident Bush fik han en fax fra Dansk-Cubansk Forening.
Fogh har inden afrejsen sagt, at han vil rejse fem punkter under sit møde med Bush: Torturskandalerne i Irak, magtoverdragelsen i Irak den 30. juni, konflikten mellem Israel og Palæstina, fangerne på Guantanamo-basen og Vestens forhold til den arabiske verden.

Sider

Abonnér på Arbejderen RSS