09 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

10-11

Interesserede i det østjyske indbydes til at markere Oktoberrevolutionen i 1917 lørdag den 4. november klokken 12 i den lille sal i Dokk1, Hack Kampmanns plads 2 i Aarhus.

Jens Buur, fra DKP (Danmarks Kommunistiske Parti) Midtjysk byder velkommen. Herefter synger vi "Når jeg ser et rødt flag smælde". Karin Busk synger for.

Oktoberrevolutionens betydning for nutiden er emnet, når mag.art. i filosofi Kristian Lambertsen fra Dansk-Russisk Forening taler klokken 12:30 til 13:00.

Pensionsselskaberne investerer i kul i Colombia. Det sker i verdens største åbne kulmine, som både lokalbefolkning og fagforeninger kæmper imod. Kul er en dårlig ide – både som investeringsgrundlag og energikilde.

Jakeline Romero Epiayu fra Colombia indleder om, hvordan det er at leve på kanten af en kulmine. Der er oversættelse til dansk.

Det sker onsdag den 8. november klokken 16:30-18:00 hos 3F, Granhøjvej 16, Silkeborg. Arrangører er 3F-Silkeborg, AIF & Colombia-solidaritet.

En række politikere stiller op til debat på Ørestad Gymnasium nu på tirsdag den 31. oktober klokken 19:00 til 21:15. Arrangementet er gratis og åbent for alle. Verdens Skove, som arrangerer mødet, skriver:

"Er strandengen virkelig reddet? Skal der bygges på fælleden? Hvilken natur ønsker vi på Amager? Dette er nogle af de spørgsmål, Verdens Skove ønsker belyst og diskuteret.

 

 

 

Sidste nyt: Alt udsolgt!

Kommunistisk Parti afdeling København Nord inviterer igen i år avisens læsere og venner til traditionsrig og hyggelig julefrokost med dejlig mad, musik, underholdende tale og andet sjov sammen med kammerater, kollegaer og familie.

Det sker lørdag den 9. december klokken 17 til 23 hos Arbejderen, Hillerødgade 30 A, 1. sal. 

Kommunisterne holder åbent møde for kandidater og aktivister i valgkampen for Liste R i Hovedstaden.

Det sker onsdag den 25. oktober klokken 18 hos Kommunistisk Parti, Hillerødgade 30A, 1. sal.

Program:

Velkomst ved Jørgen Petersen.

Kommunisternes fokuspunkter i valgkampen ved spidskandidaterne Per Aabel og Rikke F. Carlsson.

Sådan fører kommunisterne valgkamp ved Bo Møller.

Lars Madsen, forsanger og sangskriver i Søren Sidevinds Spillemænd, er gæst i Café Oskar fredag den 27. oktober.

Anledningen er indvielsen af en Café Oskar-sangbog med en række af de bedste sange fra orkestrets repertoire. Lars Madsen vil introducere og synge for til nogle af sangene.

Søren Sidevinds Spillemænd var et af Danmarks hotteste agitpropgrupper i årene 1973 til 78, en tid med økonomisk krise, befrielseskrige og Danmark som nyt medlem af EF (i dag: EU). Men samtidig var der en stor og aktiv venstrefløj.

Enhedslisten aktionerer mod fattigdom torsdag den 19. oktober klokken 16 på Nytorv i Aalborg.

  • I Aalborg lever 4500 mennesker og deres børn for ydelser, som er lavere end kontanthjælpen – de såkaldte fattigdomsydelser. Det drejer sig om uddannelsesydelse (1800), integrationsydelse (900), ramte af kontanthjælpsloftet (1400) og kravet om 225 timers arbejde (500). Disse mennesker er reelt truet af fattigdom. Det er baggrunden for Enhedslistens aktion torsdag den 19. oktober klokken 16 på, Nytorv i Aalborg, udtaler Per Clausen, gruppeformand for Enhedslisten i Aalborg Byråd.

Den 17. oktober 1936 blev De Internationale Brigader oprettet i den spanske by Albacete. Brigaderne skulle deltage i forsvaret af den spanske republik mod den fascistiske general Franco og hans tropper.

Fra 1936 til 1939 deltog omkring 40.000 internationale frivillige i Den Spanske Borgerkrig på republikkens side, heraf omkring 500 danskere.

I en række sjællandske byer kan du møde Liste R's kandidater og/eller få en løbeseddel stukket i hånden. Mød Kommunisterne i Region Sjælland:

I Næstved og Vordingborg mandag den 16. oktober klokken 10:00 til 11:30 ved Næstved Station og klokken 12:00 til 13:00 på Gågaden i Vordingborg.

I Roskilde og Køge onsdag den 18. oktober klokken 10:00 til 11:30 på Stændertorvet i Roskilde og klokken 12:15 til 13:30 på Torvet i Køge. 

I Korsør og Kalundborg fredag den 20. oktober klokken 10:00 til 11:00 på Korsør Torv og klokken 12:00 til 13:00 ved Kalundborg Station.

Tid til mobilisering. Det er titlen på et debatmøde tirsdag den 24. oktober klokken 17 til 20 hos HK Hovedstaden, Svend Aukens Plads 11.

"Et overordnet formål med debatmødet er at få arbejderpartierne og fagbevægelsen til sammen at kæmpe for et bedre og solidarisk samfund. Arbejderbevægelsen har historisk gjort det godt, men nu er det på høje tid at komme videre," skriver arrangørerne, Netværk for Velfærd og Demokrati, i indbydelsen.

Sider

Abonnér på RSS - 10-11