Sandra Diaz Camps, 28 år

Både jeg og min mand arbejder på Panrico. Jeg har arbejdet der, siden jeg var 18 år. Det er svært, når vi begge to er i strejke, men vi få hjælp af familien. Vi spiser næsten hver dag hjemme hos mine forældre. De synes, det er godt vi strejker og rart at se os tit.

Jeg syens det er fedt, at vi strejker. Jeg elsker at synge med på vores slagsange. For eksempel den her: Panrico unido jamas sera vencido! [en omskrivning af et chilensk kampråb: El pueblo unido jamas sera vencido, der betyder at et forenet folk aldrig kan overvindes.]