21 Dec 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Indland

Stik imod reglerne har de politifolk, der skal vidne mod de unge, der befandt sig i Ungdomshuset under rydningen, læst politirapporten med deres egne forklaringer

Retssagen mod 15 unge der befandt sig i Ungdomshuset, da det blev ryddet af politiets specialstyrker den 1. marts sidste år, er sat på pause. I stedet er det nu de to anklagere i sagen og de tyve politifolk, der skal vidne i sagen, som er under anklage.

Der er sket en kraftig stigning i antallet af socialrådgivere og socialpædagoger, som udsættes for en så alvorlig vold på jobbet, at de ender på en førtidspension

I 1997 tilkendte PKA førtidspension til 25 socialrådgivere og socialpædagoger på grund af psykiske lidelser. Det tal var sidste år mere end tre gange så højt - nemlig 80, skriver Politiken.

Samlet set kom hele A.P. Møller-Mærsk-koncernen ud af årets første halvdel med et overskud på 31,8 milliarder kroner

Stik imod forventningerne blev der også overskud i koncernens containerdel. Her er skuden nu vendt, oplyser Danmarks Radio. Containerskibene hos Maersk Line, der hører under A.P. Møller-Mærsk, har et overskud på 1,2 milliarder kroner før skat mod et underskud på 637 millioner i samme periode sidste år.

I forbindelse med finanslovsforhandlingerne lægger regeringen op til, at ulandsbistanden hæves til 0,82 procent af bruttonationalproduktet. Det glæder Folkebevægelsen mod EU

- Men hvis regeringen virkelig vil gøre en forskel burde de tage et opgør med EU`s handelsmure. Vi foreslår derfor, at regeringen ser nærmere på muligheden for, at Danmark får en undtagelse fra EU`s toldunion på linje med Gibraltar, der også er en del af EU, siger Ditte Staun, talsperson for Folkebevægelsen mod EU.

Reelt betyder regeringens finanslovsudspil, som blev fremlagt i torsdags, ingen forbedringer af offentlige service. Det erklærer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet)

I udspillet er der initiativer for 9,5 milliarder kroner. Men AErådets beregninger viser, at pengene allerede er brugt til globaliseringspuljen, trepartsaftalen, kvalitetsreformen, kommune- og regionaftalerne samt tilbageførelse af sidste års statslige opsparing.

Danfoss går nu ind i sagen om de ulovlige fyringer på Ole Wolffs elektronikfabrik i Kina, skriver 3F`s nyhedsbrev

Fabrikken er leverandør til Danfoss, der derfor nu sætter en undersøgelse i gang for at få klarlagt om firmaets etiske krav er overtrådt. Danfoss kræver blandt andet af sine leverandører, at de respekterer retten til at være i fagforening og afstår fra diskrimination.-
Ole Wolff beskyldes for at fyre og diskriminere fagligt aktive i Kina.

Et af de store polske byggefirmaer i Danmark har netop fået en klækkelig bod i Arbejdsretten på 600.000 kroner

Firmaet Eurotech dømmes for ikke at følge de fagretlige regler i Danmark, for overenskomstbrud samt for manglende og for sen betaling af blandt andet pension og søgnehelligdagsbetaling, skriver 3F`s nyhedsbrev.

Fagbevægelsen kalder regeringens forslag til finanslov 2009 for uambitiøs. De efterlyser investeringer i velfærd, uddannelse og offentlige arbejdspladser

Det er ikke fra fagbevægelsen, regeringen henter roser for sit forslag til finanslov 2009.
- Jeg synes, at regeringen burde vælge den omvendte model og prioritere velfærd frem for privat forbrug, siger Dennis Kristensen, formand for FOA - Fag og Arbejde.
Han må imidlertid konstatere, at regeringen endnu en gang prioriterer privat forbrug højere end offentlig velfærd.

En undersøgelse fra HK Handel viser, at næsten hver anden butiksansatte har oplevet at føle sig truet på sin arbejdsplads. 45 procent af de adspurgte i undersøgelsen svarer ja til, at de oplever at føle sig truet

Flere fortæller, at de ofte oplever, at kunderne gør dem ansvarlige for mangler i butikken eller ved varene.

Regeringen vil øge pengene til forskning, men de fleste bliver brugt til gavn for erhvervslivet. Både politikere og forskere advarer mod udviklingen

Statens udgifter til forskning skal stige fra 14 til 17 milliarder kroner frem til 2012, men det gavner især de erhvervsrettede fagområder. Det viser tal fra den budgetoversigt, der ledsager regeringens Finanslovsforslag 2009.

Sider

Abonnér på RSS - Indland