14. jun. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Kommunerne tjekker færre familieplejere end for bare et par år siden. Det viser en undersøgelse, som Socialpædagogerne har gennemført
I 2005 svarede 15 procent af familieplejerne, at de havde haft intet eller kun et tilsyn det år. I 2007 var det tal steget til 28 procent.
- Det chokerer mig, at kommunerne tager så let på deres tilsynsforpligtelse over for familier, der har ansvaret for udsatte børn og unge, siger Socialpædagogernes næstformand Benny Andersen.
14. jun. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Kommunernes økonomiske nød tvinger dem til at bryde loven om beskyttelse af svage børn, hvis rammerne ikke sprænges
Mens medierne bugner af historier om oversete børn, der burde have været tvangsfjernede fra hjemmet, står det nu klart, at svigtene kan blive endnu værre til næste år.
Kommunernes stramme økonomi gør nemlig, at de ikke har råd til at overholde lovpligten til at beskytte deres svage børn.
14. jun. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Arbejdsmarkedsforsker mener, at regeringen er godt i gang med at smadre fagbevægelsen og tømme forbundenes strejkekasser
Regeringen misbruger overenskomstsituationen til at gennemføre et politisk ideologisk projekt. Al snak om forsvar for den danske model har et helt andet og mere alvorligt sigte.
Det mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.
14. jun. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Antallet af ghettoer er faldet i løbet af det sidste år. Mens der sidste år var 23 boligområder, der blev karakteriseret som ghettoer, er antallet nu nede på 19. Det viser Velfærdsministeriets opgørelse.
En ghetto er karakteriseret ved, at mere end 50 procent af de voksne beboere er på overførselsindkomst.
De tre boligområder, der er røget ud af ghettolisten, er Lundtoftegade, Akacieparken og Avedøre Stationsby, skriver Politiken.
14. jun. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Kommunerne har skruet ned for miljøkontrollen, efter at de som led i strukturreformen overtog opgaven fra amterne. Det skriver politiken.dk
I 2005, da amterne stadig eksisterede og stod for miljøkontrollen, fik 61 procent af alle virksomheder besøg af miljøkontrollen, der ville undersøge, om de forurenede.
Året efter var kommunerne travlt optaget af strukturreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007. I løbet af 2006 fik 54 procent af virksomhederne et miljøtjek.
14. jun. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Folkeskoler, ældrepleje, hospitaler og militær. Der er ingen grænser for hvilke opgaver der kan privatiseres i Venstres nye erhvervsudspil
Venstres folketingsgruppe har netop vedtaget et erhvervsoplæg, som i fremtiden vil sende alle offentlige opgaver i udbud.
Det gælder både kommunale opgaver som folkeskole og ældrepleje, regionale opgaver som hospitalsdrift og statslige opgaver som fængsler og retssystem.
14. jun. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Ingeniørforeningen (IDA) har meldt sig ud af Akademikernes Centralorganisation (AC)
Ingeniørernes formand Lars Bytoft peger på, at det i tider med højkonjunkturer kan være ligefrem lønhæmmende at være en del af et forhandlingsfællesskab.
Tidligere på året var der da også store uenigheder ved de offentlige overenskomstforhandlinger. Her anbefalede IDA, som det eneste AC-forbund, sine medlemmer at stemme nej til overenskomsten.
13. jun. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
I går vedtog Folketinget de nye stramninger, som begrænser hvor længe man kan få supplerende dagpenge
S, SF og Enhedslisten førte under tredje behandling endnu et stormløb mod lovforslaget, der ifølge S-ordfører Bjarne Laustsen vil ramme mange kvinder i landets yderområder, der er beskæftiget i brancher med mange hjemsendelser på grund af vejrlig eller manglende tilførsler af råvarer.
13. jun. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Sundhedskartellets formand Connie Kruckow anklager statsministeren for at blande sig i konflikten
Det sker på baggrund af, at Anders Fogh Rasmussen ved Folketingets afslutningsdebat sagde, at 'det må være muligt at indgå overenskomster på sundheds- og pædagogområdet inden for samme ramme som størstedelen af det offentlige arbejdsmarked selv har forhandlet på plads'.
13. jun. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Det vakte en vis furore, da nationalbankdirektøren Nils Bernstein i går sagde højt, hvad borgerlige økonomer og politikere har ment i mange år
Der skal være en vis mængde arbejdsløse for at undgå at arbejderne kræver for meget i løn.
Nationalbankdirektøren mener, at antallet af arbejdsløse i Danmark mindst skal fordobles, før den danske økonomi igen kan komme i balance. Problemet er nemlig, at den lave arbejdsløshed giver inflation, og samtidig et for højt forbrug i samfundet.
Sider