05 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Indland

En delegation fra EU-Parlamentets Borgerrettighedsgruppe, LIBE, har de sidste par dage besøgt Danmark for at se på dansk asylpolitik

Delegationen er inviteret hertil af en række frivillige organisationer, som ikke mener, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser.

Højesterets dom i Vollsmose-sagen giver reelt grønt lys for PET til ubegrænset brug af civile agenter i terrorsager, mener advokat

Efter Højesterets afvisning af forsvarsadvokaternes klager i terrorsagen fra Vollsmose, er der stort set ingen grænser for, hvad PET må bruge en plantet agent til. Så kort opsummerer forsvarsadvokat Bjørn Elmquist situationen.
- Jeg føler mig utryg ved, at Højesteret overhovedet ikke har sat grænser for, hvad PET og dens agenter må og ikke må, siger han til Arbejderen.

Ekstra operationer i det private sygehusvæsen udløser dobbelt så høj takst som i det offentlige. Pengestrømmen fra offentlig til privat steg med 60 procent sidste år

De danske privathospitaler tjener penge som aldrig før på det offentliges opgaver. Sidste år sendte regionerne 763 millioner kroner til de private hospitaler for operationer, som ikke kunne nås inden for regeringens ventetidsgaranti. Det er en stigning på mere end 60 procent fra året før, viser nye tal fra Danske Regioner.

Valget mellem velfærd og skattelettelser er ikke nok til at vinde regeringsmagten. Det erkender S-formand Helle Thorning-Schmidt i et par kronikker i Politiken i disse dage

Hun stiller danskerne over for ni konkrete valg for at markere forskellen på Socialdemokraterne og den nuværende regering. Sagens kerne er, at vi ikke kan få alt, men er nødt til at prioritere, konstaterer S-formanden.

Ny undersøgelse afslører markant ulighed mellem udsattes og andres sundhedstilstand

Sundhedstilstanden blandt socialt udsatte er langt værre, end hvad eksperter hidtil har frygtet. Og kløften mellem de udsatte og resten af Danmark er alarmerende.
Sådan lyder meldingen fra Rådet for Socialt Udsatte. På mandag offentliggør rådet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed en undersøgelse af sundhedstilstanden blandt alkohol- og stofmisbrugere, hjemløse, sindslidende og fattige.

SF har fremlagt en plan for at hjælpe børn i fattige familier

- Vi vil skærme børnene i de fattigste familier i Danmark mod de værste af de materielle afsavn. I SF mener vi, at alle børn i Danmark skal have ret til frisk frugt og grønt, transport, lægeordineret medicin, fritidsaktiviteter og ordentligt tøj, siger SF`s socialordfører Özlem Sara Cekic.

Alle organisationerne i forhandlingsfællesskabet KTO har stemt ja til overenskomsten. Kun i Dansk Funktionærforbund er der flertal for et nej, viser den samlede opgørelse over afstemningsresultaterne, som blev offentliggjort i går

- Jeg er glad for, at det kan konstateres, at KTO-organisationer, der omfatter mere end 99,8 procent af de ansatte, der har stemt om KTO-forliget, har sagt ja. Jeg er derfor sikker på, at også KTO`s bestyrelse vil godkende forliget på mandag, siger formanden for KTO, Anders Bondo Christensen.

Dansk Folkeparti støtter stramninger af dagpengereglerne, selvom det især går ud over de dårligst lønnede på arbejdsmarkedet

I dag skal forslaget om at skære retten til supplerende dagpenge ned fra 52 til 30 uger førstebehandles i Folketinget.
Forslaget er en del af den jobplan, som Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance blev enige om den 28. februar i år. Spændingen om udfaldet af dagens folketingsdebat er derfor ikke stor.

Østre Landsret godkender, at den tamilske hjælpeorganisation T.R.O. Danmark har fået spærret sine penge, fordi den står på USA`s terrorliste

Spærringen i februar af den tamilske hjælpeorganisation T.R.O. Danmarks bankkonti blev i onsdags godkendt af Østre Landsret. Det sker med henvisning til, at 'T.R.O. Danmark er optaget på den amerikanske terrorliste'.

Alle bydelens borgere vinder, når kommunen sætter 70 millioner ind på at løfte det Nordvest, der nu bliver hjemsted for Ungdomshuset

Hele Københavns Nordvestkvarter vinder ved den nye aftale om et Ungdomshus på Dortheavej 61.
Det stod klart efter et stort flertal i Bispebjerg Lokaludvalg onsdag aften tilsluttede sig det endelige forslag fra ungdomshusbevægelsen og Københavns Rådhus.

Sider

Abonnér på RSS - Indland