04 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Indland

Regeringen vil spare 185 millioner på velfærdsuddannelserne. Pædagogstuderende tog kampen op på stormøde i går.

Fyring af undervisere, færre timer og ingen kreativ nytænkning. Det er nogle af de konsekvenser regeringens finanslov vil få for landets mellemlange videregående uddannelser.
Omkring 500 pædagogstuderende fra alle landets pædagogseminarier mødtes i går til et stormøde for at diskutere situationen.

Et stigende antal indvandrere kan ikke betale deres husleje og bliver derfor sat ud af deres lejlighed. Det viser en forløbig rapport fra Det nationale forskningscenter for velfærd, SFI, skriver Information

Over 550 af de lejere, der blev sat ud af deres lejlighed i 2006, havde indvandrerbaggrund. Det er en stigning på fire procent siden 2001, og svarer til 22 procent af alle de lejere, der blev sat på gaden i 2006. I alt er det ni procent af befolkningen, der har indvandrerbaggrund.

Statsministeren mener ikke, at Folketingets indflydelse på EU-politikken bliver mindre af, at Lissabon-forfatningen fjerner vetoretten

Et bredt flertal af Folketingets partier har indgået en såkaldt Europa-aftale, hvor der står, at dansk EU-politik fastlægges i Folketinget. Men hvordan hænger det sammen med, at en gennemførelse af Lissabon-forfatningen vil fjerne vetoretten, så EU på en lang række områder vil kunne tilsidesætte, hvad Folketinget mener og siger?

Eleverne på landets handelsskoler vil i 2008 sætte fokus på undervisningsmiljøet. Det besluttede de omkring 75 elevrådsmedlemmer, som i weekenden var samlet til årsmøde i Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

- Det er vigtigt at forstå undervisningsmiljø bredt. Det handler også om, hvor mange elever der er i klasserne, om der er lærerfri timer, og om der er gode sociale aktiviteter på skolerne, siger Lisa Luk fra Århus Købmandsskole. Hun er 19 år og nyvalgt formand for handelsskoleeleverne.

Der er 100 arbejdsløse murere i Århus-området, samtidig med at der er mange tyske murere på byggepladserne

- Der er arbejde nok til de 100 ledige. Det er bare overtaget af udlændinge, typisk tyskere, siger formanden for murernes klub i Århus under 3F, Arne Knudsen, til Jyllands-Posten.

Frisørkæderne Hos Peter og Stender har nu meldt sig ud af Kristelig Arbejdsgiverforening (KA). I dag tager LO stilling til, om det betyder, at den varslede sympatikonflikt mod KA`s 800 tilbageværende medlemmer skal afblæses

Arbejdere fra FOA brugte kvindekampdagen til at markere deres opgør med den historiske lønforskel på traditionelle mande- og kvindefag

Hundredevis af røde paphænder bevægede sig i lørdags i lange konvojer fra fagforbundet FOA`s afdelingshuse på Frederiksberg og Østerbro for at mødes foran forbundets hovedkontor på Staunings Plads i det indre København.
De røde hænder er allerede blevet et velkendt symbol på FOA`s kamp for mere i løn og flere hænder på de offentlige omsorgsarbejdspladser.

Den serbiske regering med premierminister Vojislav Kostunica i spidsen trådte i lørdags tilbage efter splid i koalitionsregeringen

Regeringspartierne er raget uklar med hinanden på spørgsmålet om EU. Kostunica og hans parti kræver, at EU garanterer Serbiens integritet, herunder at Kosovo er en del af Serbien, før der forhandles videre om medlemskab af EU, skriver Al-Jazeera.

Den finanslov, der i dag andenbehandles i Folketinget, vil betyde store nedskæringer og lægge det kommunale selvstyre i lænker, advarer borgmestre

I Horsens kommune halter antallet af vuggestuepladser langt bagefter det kraftigt stigende børnetal. Men der er ikke udsigter til forbedringer foreløbig. Finanslovsforliget mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance betyder, at kommunen i år skal spare 220 millioner kroner på anlægsbudgettet.

Samtlige medlemslande i EU skal indføre regler om udlevering af DNA og fingerafryk på tværs af alle grænser. Loven førstebehandles i Folketinget i dag

Når Folketinget som forventet ophøjer lovforslag nr. 77 fra justitsministeren til lov, vil det være et lodret brud på alle EU`s egne regler og aftaler om beskyttelse af persondata.
Det mener EU`s egen vagthund på området, den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse, Peter Hustinx.

Sider

Abonnér på RSS - Indland