04. jan. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Cirka 25.000 arbejdsløse har de seneste tre år været på overførselsindkomst i mindst 80 procent af tiden, og derved har de meget svært ved at få et job
- Arbejdsgivere er ikke ligefrem på jagt efter personer , der har gået arbejdsløse i årevis. Dine kvalifikationer ruster, når du går arbejdsløs i lang tid, siger direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) til Politiken.
04. jan. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Meget tyder på, at danskerne skal stemme om EU-undtagelserne allerede til september i år. Det siger både centrale regeringskilder og EU-ordførerne i de to regeringspartier
- Det er efter min mening det bedste tidspunkt, dels fordi en debat fra nu af og frem til efteråret sikrer os en god og fornuftig periode, til at diskutere hvad forbeholdene betyder for os i dagligdagen, dels fordi det ikke kommer i karambolage med andre afstemninger, siger Venstres EU-ordfører Michael Aastrup Jensen til Berlingske Tidende.
04. jan. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Dansk Folkeparti slår sig i tøjret, når det gælder regeringens nye jobplan. Planen skal være forhandlet på plads i løbet af få uger og vil lette adgangen til at få udenlandsk arbejdskraft til landet
Regeringens støtteparti henviser til udsigten til en afkøling af økonomien og de mange kvalificerede arbejdsløse, som ikke kan få et job i øjeblikket.
04. jan. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Der er brug for en grundig redegørelse af problemet med lærerfri timer på uddannelsesstederne og en analyse af årsagerne til det stigende problem
Sådan hedder det i en fælles appel fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) og Erhvervsskolernes Elev-organisation (EEO) til undervisningsministeren og Folketingets uddannelsesudvalg.
På handelsskolerne er der eksempler på op til 14 lærerfri timer på en uge for en klasse.
04. jan. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Ældreplejen er blevet forringet efter at kommunalreformen trådte i kraft. Det mener næsten halvdelen af de ældre, som er i berøring med ældreplejen. Det fremgår af en Gallup-måling
Hele 46 procent af de ældre, som bruger ældreplejen, mener, at kvaliteten er blevet dårligere efter kommunalreformen, mens kun to procent mener, at hjælpen er blevet bedre. 41 procent siger, at kvaliteten er den samme.
04. jan. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Dansk Byggeris formand siger nej til Byggefagenes Samvirkes ønske om registrering og skiltning for at komme skattesnyd og underbetaling af østarbejdere til livs
Byggefagenes Samvirke har slået til lyd for to krav, som skal sikre statskassen for at blive snydt for milliarder af skattekroner og samtidig give fagbevægelsen redskaber til at få bugt med den omfattende underbetaling af udenlandsk arbejdskraft.
03. jan. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
30 overenskomstkrav og en efterbetaling på 600.000 kroner. Det var nogle af resultaterne, da byggefagene holdt organiseringsdag
'Organisering - tilbage til rødderne'. Det var overskriften for den aktions- og organiseringsdag, som de københavnske bygningsarbejdere gennemførte den 28. november sidste år. 225 bygningsarbejdere besøgte på en formiddag 307 arbejdspladser.
- Her fra huset har vi efterfølgende sendt 30 overenskomstkrav, fortæller Palle Bisgaard, formand for bygningsgruppen i fagforeningen Træ-Industri-Byg, TIB, i København.
03. jan. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Fra nytår trådte en ny lov i kraft, som betyder at arbejdsløse hver uge skal logge sig ind på jobnet.dk med brugernavn og kode og bekræfte, at de er jobsøgende
Glemmer man det får man i første gang en påmindelse og en frist på syv dage til at få det bragt i orden. Anden gang er der imidlertid ingen advarsel. Den arbejdsløse mister sine dagpenge eller kontanthjælp med det samme.
03. jan. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Det er en udmærket idé at beholde kronen i stedet for at indføre euroen. Det synspunkt deler hver femte økonom i RB-Børsens og Ritzaus økonomiske panel
I det økonomiske panel deltager økonomiprofessorer fra landets universiteter og handelshøjskoler samt ledende økonomer fra banker og brancheorganisationer.
I alt 54 af de adspurgte har valgt at svare på spørgsmålene omkring euroen. Flertallet af økonomerne mener, at det ville være bedst at hoppe med på euro-vognen.
03. jan. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Forsøget med salg af almene boliger blev en ren fiasko. Nu starter det politiske spil om at gøre ordningen permanent. Både Lejernes LO og boligselskaberne er imod
Forsøgsordningen med salg af almene boliger udløb ved årsskiftet. Velfærdsminister Karen Jespersen har dog allerede bebudet et lovforslag, som vil indføre en permanent ordning. Står det til Lejernes LO og Boligselskabernes Landsforening, har forslaget ikke sin gang på jorden.
Sider