06 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Indland

PET-kommissionen erklærede sig i går parat til at gå i gang med en undersøgelse af Blekingegadesagen. Det oplyser TV-avisen

PET-kommissionens sekretariat siger, at sagen falder inden for Kommissionens opgave, og den vurderer, at den allerede har det materiale, der skal til for at gå i gang med en undersøgelse.

- Vi forbereder os på en konflikt, men vi forhandler færdig, før vi konfliktvarsler, siger sektorformand for HK/Kommunal, Kim Simonsen

Cirka 50.000 offentligt ansatte HK-medlemmer er klar til at gå i strejke i forbindelse med forhandlingerne om en ny overenskomst.

Krigen i Irak har i 2007 kostet 24.000 civile livet. Det skriver den uafhængige gruppe Iraq Body Count (IBC), der siden invationen af Irak i 2003 har talt antallet af drab på civile

Samlet har den USA-ledede koalition ansvaret for mellem 80.298 og 87.709 civile dræbte siden krigen startede skriver IBC.

Statskassen er gået glip af næsten 1,7 milliarder skattekroner i 2007 på grund af skattefri frynsegoder, vurderer rapport fra Skatteministeriet

En hjemme-pc eller en sundhedsforsikring. Det er blevet en del af lønnen for flere og flere på det private arbejdsmarked i stedet for kroner i lønposen.
Det fremgår af den nye statusrapport om skattebegunstigede personalegoder og naturalieydelser, som fire ministerier, blandt andet Skatteministeriet, udsendte mellem jul og nytår.

Der er endnu ikke fundet nogen løsning på sagen om sex-chikane på Lindø-værftet. Et mæglingsmøde onsdag mellem Malernes Fagforening, CO-industri og Dansk Industri løste ikke problemerne, skriver Fyens Stiftstidende

I midten af november blev en kvindelig maler udsat for sexchikane af en mandlig arbejdsleder. Kvinden sygemeldte sig efterfølgende og er stadig ikke tilbage på arbejdspladsen. Arbejdslederen fik lov til at blive på arbejdspladsen, ledelsen henviser til, at der mangler beviser mod ham. Sagen fik Lindø-arbejderne til at nedlægge arbejdet før jul.

Torsdag den 20. december døde en 34-årig polsk arbejder under udgravningen til en kloak til et stort nyt boligbyggeri i Hørning uden for Århus. Han blev mast ihjel, da en udgravning styrtede sammen omkring ham. I alt blev ni bygningsarbejdere dræbt sidste år

- Det er simpelthen ikke acceptabelt, at ni personer er døde under udførelse af deres arbejde. I de fleste tilfælde er der tale om banale ulykker, som ikke var sket ved en ordentlig arbejdstilrettelæggelse, siger Lars Vedsmand, arbejdsmiljøkonsulent i BAT-kartellet til 3F`s nyhedsbrev.

Privathospitalet Hamlet indviede i går nye faciliteter i den tidligere TV-Byen. Dermed blev hospitalets produktionsapparatet fordoblet, skriver dagbladet Børsen.

Økonomien vil dog ikke følge med op i dobbelt størrelse. Det skyldes ifølge hospitalets direktør Vinni Breuning, at der er pres på taksterne for de mange ventelisteoperationer, der gennemføres, når det offentlige sygehusvæsen ikke kan leve op til behandlingsgarantien. En tredjedel af Hamlets patienter er ventelistepatienter.

Danmark er på EU`s 19. plads, når det gælder hvor mange, der gennemfører en ungdomsuddannelse

Selvom næsten 96 procent af en dansk årgang begynder i gymnasiet eller på en erhvervsskole efter folkeskolen, er det kun 77 procent der gennemfører uddannelsen.
Det viser en ny undersøgelse fra EU-Kommissionen, der placerer Danmark helt nede på en 19. plads, når det gælder hvor mange, som gennemfører en ungdomsuddannelse.
Frafaldet er særlig højt på landets handelsskoler og tekniske skoler, hvor kun to tredjedele tager eksamen.

Adgangsbegrænsning på erhvervsuddannelser betyder, at de mest udsatte unge bliver sorteret fra, lyder kritikken fra erhvervsskolelærerne

Fra august bliver det sværere at komme i gang med en uddannelse som for eksempel frisør, fotograf eller veterinærsygeplejerske. Undervisningsminister Bertel Haarder har indført afgangsbegrænsning på indtil videre ni forskellige erhvervsuddannelser.

Seks buslinjer i Storkøbenhavn var i går morges ramt af arbejdsnedlæggelser. Chaufførerne i City-Trafik havde parkeret busserne og var gået til fagligt møde

Chaufførerne var utilfredse med nogle nye turnusordninger, de mener forringer deres arbejdsvilkår og skaber øget stress blandt chaufførerne. I går eftermiddag var busserne dog begyndt at køre igen, oplyste chaufførernes tillidsmand til dr.dk i København.

Sider

Abonnér på RSS - Indland