15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Indland

Eleverne på 30 gymnasier samt studerende på Københavns Universitet og Blågårdens Lærer-seminarium blokerede deres uddannelsessted fra morgenstunden

- Desværre, du kan ikke komme ind. Universitetet er nedskæringsramt.
Den besked mødte de lærere og studerende ved Samfundsvidenskab på Københavns Universitet, der i går morges forsøgte at komme igennem den blokerede hovedindgang. I stedet var der oprettet et nedskæringsfrit universitet.

I går meddelte Storbritanniens premierminister Gordon Brown under et besøg i Irak, at han trækker 1000 britiske soldater ud af Irak inden jul

- Det vi foreslår at gennemføre i løbet af de kommende måneder er at gå fra en situation med kampopgaver til opgaver med overvågning, sagde Brown ifølge BBC.
Efter denne tilbagetrækning vil Storbritannien have 4500 soldater i Irak, og de britiske krigsmodstandere i Stop the War-Coalition er ikke tilfredse.

Flot fremmøde til demonstrationer i mindst otte forskellige byer. Mange tog langt med bussen for at give deres besyv med

Omkring 90.000 mødte frem på Christiansborg Slotsplads i går for at kræve mere og bedre velfærd.
De mange demonstranter kunne ikke være på pladsen, men bredte sig ud over vejen.
Deltagerne kom fra alle dele af Sjælland, for eksempel sendte LO i Slagelse otte busser med omkring 400 demonstranter af sted til København.

Studerende og erhvervsskoleelever boykotter undervisningen. Ansatte i ældre- og plejesektoren holder en fridag eller strejker for at demonstrere for velfærd

Opbakningen til dagens demonstrationer for velfærd i otte byer er enorm.
- Vi ønsker ikke skattelettelser, som giver os små 100 kroner tilbage i lommerne. Vi ser hellere, at disse penge bliver brugt til fastholdelse og opbyggelse af en god og sund velfærdsstat til gavn for alle, lyder det fra de ansatte på Valby postkontor, der efterlyser en anden politik.

I dag er ikke bare store demonstrationsdag. I dag udtager forhandlings-fællesskabet KTO sine krav til OK 2008. Flere forbund forbereder sig på konflikt

Der er i mere end én forstand lagt op til et varmt efterår, når tusinder i dag går på gaden med krav om sikring af velfærden.
'Ja til velfærd - nej til forringelser' lyder det over hele landet i et forsøg på at trænge gennem de tunge mure til politikerne på Christiansborg.

I dag får en elektriker, der bliver arbejdsløs, kun godt halvdelen af sin løn i understøttelse. For 25 år siden svarede dagpengene til 75 procent af en elektrikerløn

Det viser en analyse af det danske dagpengesystem, som hovedorganisationerne LO og FTF har fået lavet.
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) på Aalborg Universitet, mener, at dagpengeloftet skal hæves, hvis der skal være mening i at tale om 'flexicurity'. Kun folk på mindsteløn får ved arbejdsløshed de 90 procent af lønnen, der er maksimum.

Portørerne på Rigshospitalet nedlagde i går formiddag arbejdet sammen med lagerfolk og køkkenarbejdere

Det sker i protest mod, at Danske Regioner nægter at forhandle med portørernes tillidsrepræsentanter om de fremtidige organisationsforhold på hospitalet. Ledelsen vil have portørerne ind under FOA`s overenskomst, men de ønsker at forblive i Lager-, Post- og Servicearbejdernes Fagforening under 3F.

En historisk alliance mellem studenterbevægelser og faglig ungdom er skabt. Nu skal den styrkes og gøres slagkraftig, mener studenterleder

Studerende og faglige unge fra alle landets uddannelsessteder og lærepladser samles i dag gennem initiativet 'Handling Nu' på rådhuspladserne i København og Århus med krav om, at politikerne stopper nedskæringerne og i stedet investerer i uddannelsessystemet. Det gør de en time før de store velfærdsdemonstrationer, som de senere slutter sig til.

Kampen for velfærd er først lige begyndt. Den forandring vi har brug for ligger i hænderne på de tusinder, der demonstrerer i dag

Når tusinder af arbejdere, studerende og brugere af velfærdsstaten i dag demonstrerer over hele landet, er det en foreløbig kulmination på kampen mod den borgerlige regerings nedskæringspolitik.
Men kampen er langt fra slut, når larmen fra protesterne er ebbet ud i morgen.
Det fastslår Jørgen Petersen, formand for Kommunistisk Parti.

Den alliance, der fødes af dagens demonstrationer, kan få afgørende betydning for det folketingsvalg, der kommer

Inden for de næste halvandet år står den danske befolkning overfor et afgørende valg. Dagens store velfærdsdemonstrationer er et vigtigt led i den kamp, som leder op til valget, mener næstformand for 3F, Jane Korczak.
- Hvis vi skal have en ny politik, er en ny regering nødvendig. Vi ved, at vi får et valg inden for det næste halvandet år. Stordemonstrationen i dag kan tænkes som optakt til valgkampen, siger hun til Arbejderen.

Sider

Abonnér på RSS - Indland