17 Aug 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Indland

Fagbevægelsen i Frankrig advarer landet præsident Nicolas Sarkozy mod at forringe pensionsordningen for en halv million statsansatte. Hvis Sarkozy gør det truer fagbevægelsen med ¤¤storkonflikt¤¤, skriver Financial Times

I 1995 kostede det en fransk regering livet at ville ændre samme pensionsordning, som til en vis grad kan sammenlignes med den danske efterløn.

De omkostninger der er ved at sætte penge i kapitalfonde kan nu trækkes fra på selvangivelsen. Skatteyderne betaler regningen

Kampen mod de omstridte kapitalfonde blev sværere i sidste uge. Landsskatteretten besluttede, at personer der rejser penge til kapitalfondene, kan fratrække deres udgift til at være med til at låne penge ud - det såkaldte management fee - på selvangivelsen.

- Besparelserne skal af bordet, lyder det enstemmigt fra forældre og ansatte i daginstitutionerne i København. Nye aktiviteter på vej

- Tillidsfolkene har svært ved at holde ro. Det er der ingen tvivl om. Stemningen er, at hele budgettet skal tages af bordet, fortæller Kirsten Annette Christensen til Arbejderen.
Hun er formand for det almene område hos Landsforeningen af Socialpædagoger, LFS, og var i går til stormøde nummer to efter offentliggørelsen af Københavns budgetforslag.

Dansk Folkeparti er blevet nødt til at investere i nye plakater til en værdi af 41.250 kroner

- Nogle vandaler sætter klistermærker hen over ansigtet på Pia og Peter og Kristian, hvor der står 'racist. Det irriterer os ganske grænseløst, siger Dansk Folkepartis pressechef Søren Søndergaard til DR Nyheder.
- Havde de så bare tegnet Hitlerskæg på Pia - det kan man da fjerne igen. Men de er begyndt at smøre klistermærkerne til med noget lim, der ødelægger resten af plakaten, hvis man fjerner det, siger Søren Søndergaard.

Allerede i går indledte Folketinget førstebehandlingen af regeringens skattereform

Under debatten kom det frem, at Ny Alliance vil stemme for den skattepakke, som regeringen er blevet enig med DF om, skriver Net-redaktionen.
- Ny Alliance er at finde der, hvor det bare lugter af skattelettelser på arbejdsindkomster... Lettelser af skatten på arbejde skaber velstand. Derfor tager vi skævhederne med, sagde Leif Mikkelsen.
De Radikale har endnu ikke besluttet sig for, hvad de vil stemme. Det vil de først afgøre efter udvalgsbehandlingen.

Flere medier har videregivet fejlagtige oplysninger fra politiet om, at Det Frie Gymnasium underviser i gadekamp. De undskylder nu misforståelsen

For en måned siden var det en hovednyhed i pressen, at gymnasieelever på Det Frie Gymnasium på Nørrebro blev undervist i gadekamp og i at kaste sten mod politiet.
Både Ritzau, Politiken og DR erkender nu, at deres dækning af gymnasiets idrætsdag var forkert. De indrømmer at have videregivet information fra politiet, som der ikke var dokumentation for og beklager sagen overfor Det Frie Gymnasium.

Blot én uge efter det seneste angreb på Café Oskar er den gal igen i Århus, skriver Modkraft.dk

Lørdag aften ved midnatstid blev en gruppe unge, hvoraf enkelte havde punklignende udseende, overfaldet af omkring 15 personer fra den højreorienterede hooligangruppe White Pride. De unge var på vej til en fest i det centrale Århus, da gruppen fra White Pride kom farende bagfra og uden advarsel gik direkte til angreb på dem.

Det er på tide, at arbejdsgiverne sætter handling bag ordene om nul arbejdsulykker i byggeriet, mener BAT-kartellet

Arbejdsgiverne i Dansk Byggeri gør ikke nok for at mindske antallet af ulykker på danske byggepladser.
Det mener BAT-kartellet, et fagligt samarbejde mellem otte LO-organisationer i byggebranchen.

Kritik af sikkerheds-forholdene på Ertech Stål er årsag til fyring af tillidsrepræsentant, mener Metal Horsens. Nu skal Arbejdsretten afgøre sagen

Dansk Metals Horsens-afdeling vil ikke finde sig i, at tillidsrepræsentant Eddie Sørup får en fyreseddel.
Hans arbejdsplads Ertech Stål begrunder fyringen med misligholdelse af ansættelseforholdet i forbindelse med sygdom.
Metal derimod mener, at virksomheden vil af med tillidsmanden, der flere gange har ytret sig kritisk om virksomhedens sikkerhed - senest i forbindelse med en tragisk dødsulykke.

I dag indleder Danmarks Lærerforening (DLF) sin årlige kongres i København

Et af de punkter, de delegerede skal forholde sig til, er opstilling og beslutning af krav til de kommende overenskomstforhandlinger.
Kravene sender Hovedstyrelsen videre til koordinering i Lærernes Centralorganisation og KTO, hvor DLF`s formand Anders Bondo Christensen netop er valgt som ny forhandlingsleder. Derefter sendes de til arbejdsgiverne.

Sider

Abonnér på RSS - Indland