21 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Indland

EU-parlamentets udvalg for indre marked opfordrer EU-kommissionen til at udvide servicedirektivet med sundhedsydelser

Patienter, der bliver transporteret rundt i EU som svin. Månedens tilbud på strålebehandling, 10 gange 2 behandlinger mod alle former for kræft.
Det kan blive til virkelighed, hvis det omstridte service-direktiv bliver udviddet til at omfatte sundhedsydelser, og det vil være en katastrofe, mener Søren Søndergaard, der er medlem af EU-parlamentet for folkebevægelsen mod EU.

Regeringen, som har afskaffet støtten til modersmålsundervisning for indvandrerbørn i Danmark, anbefaler nu, at danskere i udlandet får deres børn undervist i dansk, skriver gratisavisen Urban

I en vejledning fra Undervisningsministeriet til danskere i udlandet står, at modersmålsundervisningen er fundamentet for tilegnelsen af andre sprog.
- Det er klokkeklar dobbeltmoral, siger Anne Holmen, der er sprogprofessor ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

Byggefagenes Samvirke København vil sikre, at Ritts billige boliger bliver opført på danske vilkår

af Hans Brinkmann
Byggefagene i København har kontaktet bygherren, som står for opførelsen af de 5000 billige boliger i København Sydhavns-kvarter. Byggefagene vil sikre sig, at overenskomstforholdene er afklaret, allerede inden de første skruer sættes i til september.
- Det kan enten ske ved en tiltrædelsesoverenskomst eller ved at firmaet melder sig ind i Dansk Byggeri, siger Palle Bisgaard, Byggefagenes Samvirke i København.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) slår nu for første gang fast, at der er borgerkrig i Irak. Det sker i den hidtil mest dystre vurdering af situationen i landet, skriver Politiken

'Situationen har udviklet sig til borgerkrig, hvor irakerne kæmper om territorier, ressourcer og politisk magt', konstaterer FE i sin nye trusselsvurdering, der er lavet op til at Folketinget i dag skal diskutere forslaget om at trække de danske soldater ud af Irak.
Vurderingen får ikke Venstre til at ændre signaler.

Formændene for FOA, BUPL og Danmarks Lærerforening mødtes i går med Kommunernes Landsforening for at slå deres krav til økonomiaftalerne fast

Der skal mange flere penge ud til kommunerne, hvis velfærden skal hænge sammen i de kommende år.
Det slog formændene for FOA, BUPL og Danmarks Lærerforening fast, da de i går mødtes med formandskabet i Kommunernes Landsforening (KL). Formålet med mødet var, at diskutere de årlige forhandlinger med regeringen om kommunernes økonomi som starter den 24. maj.

3F skal i fremtiden tættere på medlemmerne, når der skal udtages krav til overenskomstforhandlingerne

Samtidig er der så stor forskel på de forskellige fag, som 3F organiserer, at det ikke giver mening at udtage generelle krav gældende for alle medlemmer uanset overenskomst.
Således lød et par af konklusionerne, da 3F's bygningsarbejdere i weekenden diskuterede de netop overståede ok-forhandlinger. Det skete på det årlige branchemøde, der også diskuterede, hvorfor 3F'erne i modsætning til de andre LO-grupper stemte nej.

Andelen af 50-64-årige arbejdsløshedsforsikrede, der går på efterløn, er de seneste tre år faldet fra 40 til 35 procent. Det viser nye beregninger fra Beskæftigelsesministeriet, skriver Net-Redaktionen

Skridtet væk fra arbejdsmarkedet bliver især udskudt blandt de 60-62-årige. For tre år siden valgte 58 procent af de 60-årige at gå på efterløn mod blot 52 procent i 2006.

Virkarbureauet JobServer har begæret sig selv konkurs. Det er sket kun tre uger efter et navneskifte til Serviceselskabet, skriver Fagbladet.dk

Det hollandsk ejede vikarbureau har kun tre år på bagen i Danmark, men det til trods har bunkerne med faglige sager imod JobServer hobet sig op. 3F har omkring 30 sager imod selskabet for brud på overenskomsten, og flere andre fagforbund har også rejst sager over for bureauet.

I en rapport kritiserer EU-parlamentets komite for særlige andragender skiftende danske regeringer for ikke at have sikret helbredsundersøgelse, støtte, behandling og erstatning til de stråleramte arbejdere

I 2003 henvendte Foreningen af Stråleramte Thulearbejdere sig til EU-parlamentets komite for særlige andragender. Komiteen har nu sat sig ind i hele forløbet fra 1968, da danske og grønlandske arbejdere blev sat til at rydde op efter et flystyrt, som havde spredt radioaktive rester ud over indlandsisen ved Thule-basen.

De danske bistandsorganisationer afviser at være med til at føre regeringens planer om skolebyggeri i Afghanistans sydlige Helmand-provins ud i livet. De mener, at opgaven er alt for farlig

- Som forholdene er nu, er det alt for farligt, og i Dansk Røde Kors ønsker vi ikke at arbejde under militærets beskyttelse. Det vil anfægte vores neutralitet, siger Anders Ladekarl fra Dansk Røde Kors til Danmarks Radio.

Sider

Abonnér på RSS - Indland