24 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Indland

Den nye supermarkedsoverenskomst, som netop er forhandlet på plads, giver de 3.000 ansatte i cafeteriaer og bistroer lidt mere i løn end der blev givet i industriens overenskomstforlig

Det skyldes, at de penge, som i industriens overenskomst er øremærket til tillidsrepræsentanterne, bliver brugt til at hæve lønnen med. I industrien skal arbejdsgiverne betale 20 øre pr. arbejdstime til en fond.

Fire omfattende sager om manglende overtidsbetaling i rengøringskoncernen ISS løber op i 800.000 kroner

Det er faglig sekretær i 3F Frederiksborg, Michael Drachmann, som har tjekket lønsedler for fire medlemmer. Han mener, at der er tale om systematisk snyd og bedrag med overtidsbetalingen.
Foreløbig har ISS betalt 478.000 kroner til tre personer. I den fjerde sag er der et efterbetalingskrav på 419.000 kroner over ti år. Der er forhandlingsmøde om sagen den 26. marts.

Hotel Rudkøbing Skudehavn har varslet konflikt overfor 3F fra den 20. marts. Fra den dato er de ansatte 3F-medlemmer lockoutet

Årsagen er, at Hotel Rudkøbing Skudehavn ikke længere vil have overenskomst med 3F. I stedet vil de have lov til at betale en lavere løn end overenskomstens til de ansatte.
Det vil 3F ikke acceptere. Fagforeningen er parat til at tage en konflikt om nødvendigt.

45 forældre, hvis børn blev fængslet efter rydningen af Ungdomshuset, gør klar til retsligt og politisk efterspil

'Vi undrer os over, at så mange børn og unge stadig sidder fængslede, selv om de intet ulovligt foretog sig. Når ni af landets førende forsvarsadvokater kalder Københavns Byret for et juridisk galehus, må du tage det alvorligt.'
Således skriver en række forældre i et brev til Justitsministeren.
De er alle forældre til børn og unge, som er blevet fænslet efter at Ungdomshuset blev ryddet.

Carlsberg har indrømmet, at selskabet de senere år ikke har betalt skat i Danmark. Frank Aaen fra foreningen ¤¤Kritiske Aktionærer vil nu have de reelle tal frem i lyset

Hvis man slår op under 'Pengestrømsopgørelse' i Carlsbergs netop udsendte årsregnskab, har drikkevarekoncernen betalt 624 millioner kroner i selskabsskat i 2005. Men ikke en krone er åbenbart havnet i den danske statskasse.

Omkring 300 mødte mandag aften op til borgermøde i Helsingør for at kæmpe for byens døgnåbne skadestue

Mødet var arrangeret af Initiativgruppen for Helsingør Akutsygehus, der er utilfreds med, at den døgnåbne skadestue skal ændres til en skadeklinik for småskader, der kun har åbent til hverdag i dagtimerne.
På mødet gav Helsingørs borgmester, Per Tærsbøl, udtryk for at han vil bevare den døgnåbne skadestue med de bagvedliggende akutfunktioner.

Der er ikke længere uro i København. Med den begrundelse løslod Østre Landsret i mandags ni personer, som har været varetægtsfængslet ovenpå rydningen af Ungdomshuset

I går blev en ny gruppe unge sluppet ud. Ifølge dr.dk var der tale om en gruppe på 15-20 personer, som var fængslet for at slæbe dæk ud på gaden.

Tolv forsvarsadvokater kræver fire-fem principielle sager blandt de mere end 200 varetægtsfængslede bragt for Højesteret

Skal en dansk domstol kunne fængsle 45 unge på baggrund af en enkelt betjents udsagn og en generel politirapport - selvom tv-optagelser viser noget andet, og flere af unge blev nægtet lov til at fremvise billeder fra mobiltelefoner, som ifølge dem selv viser at de er uskyldige?
Kan retten fængsle folk for blot at være til stede i et område, hvor der er foregået noget ulovligt - eller skal politiet have konkrete beviser mod dig?

iSagen mod Lindner har givet genlyd blandt de østeuropæiske arbejdere i København. Pt. er der omkring 400 af dem, som har meldt sig ind i byggefagforeningerne

af Hans Brinkmann
10-12 millioner kroner i efterbetalinger og bod plus advokatudgifter og masser af bøvl. Sådan kan den store tyske byggekoncern Lindner gøre sit møde med den danske model og dansk fagbevægelse op.
Det er en høj pris, men det har også kostet TIB afd. 9 i København masser af kræfter at holde fast i overenskomstens bestemmelser.

Industriens nye overenskomst er designet til produktionsmetoden LEAN, mener fælles-tillidsmand. Han beklager, at overenskomsten nu kan fraviges på flere punkter

Jan Ahrendt er ikke i tvivl om, at han vil stemme nej til industriens overenskomstforlig.
Han er fællestillidsmand for ca. 200 timelønnede metalarbejdere, elektrikere, og ufaglærte kvinder og mænd på Danfoss Viby, som ligger i udkanten af Århus.

Sider

Abonnér på RSS - Indland