13. mar. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Forsvarsministeren er i denne uge på ¤¤arbejdsbesøg¤¤ i USA hvor han skal se krigsflyet Joint Strike Fighter i aktion og mødes med våbenindustrien
Den danske forsvarsminister, Søren Gade, besøger i disse dage den amerikanske krigsfly-producent Lockheed Martin. Turens højdepunkt er en demonstrationsflyvning af Joint Strike Fighter (JSF) flyet.
13. mar. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Velfærdskonference samlede både fagforeninger, studenter-bevægelser og det politiske spektrum fra Socialdemokraterne til Enhedslisten
Fagbevægelsen skal have klare mål for samfundet og forpligte politikerne på de mål, hvis den skal gå forrest i kampen for velfærden. Det er konklusionen fra velfærdskonferencen i Silkeborg i lørdags.
På konferencen mødtes lokale repræsentanter fra fagbevægelser og uddannelsesorganisationer for at diskutere, hvordan kampen for velfærd skal udmyntes.
13. mar. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Landets største virksomhed, A.P.Møller-Mærsk, er vred over, at regeringen vil ændre skattereglerne for at stoppe kapitalfondenes spekulation
Og ikke nok med at Mærsk er sur. Firmaet beskylder også regeringen for at bruge forkerte tal i sit skatteudspil.
Man A.P. Møller-Mærsk har konsekvent nægtet at dokumentere, hvor regeringens tal er forkerte, skriver Berlingske Tidende. Mærsk vil heller ikke anerkende Skatteministeriets konkrete opgørelse til Folketinget over, hvor meget - eller hvor lidt - rederivirksomheden har betalt i skat.
13. mar. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Flere af Folketingets retsordførere har bedt justitsminister Lene Espersen om at redegøre for politiets håndtering af politiets fremfærd i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset
- Vi er i fuld gang med at stille en masse spørgsmål til justitsministeren. og jo mere der kommer på bordet, jo mere vokser behovet for en undersøgelse af, hvad der er foregået, og hvad grundlaget har været for de beslutninger, der er truffet, siger Enhedslistens Line Barfoed.
Birte Rønn Hornbech (V) er lodret uenig i det behov, skriver Politiken.dk.
13. mar. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
En 27-årig mand, som er medlem af den højre-radikale organisation Dansk Front, blev i fredags idømt tre måneders fængsel i Østre Landsret for racisme
Han blev dømt for at sparke en afghansk familiefar i ansigtet med sikkerhedsstøvler. Landsretten mente, ligesom byretten, at det var et racistisk motiveret overfald, blandt andet fordi manden var iført en Dansk Front t-shirt ved overfaldet.
13. mar. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Advokater kritiserer politiets brug af visitationszoner: Den forebygger ikke noget som helst, men skræmmer folk fra at deltage i fredelige protester
Hvis du i disse dage vil nyde forårssolen og slentre en tur på i Nørrebro eller Christianshavn i København, risikerer du at blive stoppet af politiet og få endevendt din taske, din bil, cykelanhænger eller bedt om at tømme lommerne.
Politiet har nemlig indført såkaldte visitationszoner i de to bydele. Det er en mulighed, som kom ind i den nye politilov, som blev vedtaget i august 2004.
10. mar. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Fagforbund forlanger, at Skat ansætter de ansatte, der takkede nej til at blive tvangsforflyttet i forbindelse med nye struktur
Skat skal have ansat 400 nye folk.
Den statslige virksomhed annoncerer efter nye kræfter på hele sider i flere af landets dagblade.
- Vi kræver, at de nye job først bliver tilbudt til dem, der valgte at takke nej til at flytte til Ringkøbing eller Ribe. Men jeg tvivler på, at det bliver tilfældet, siger Jørn Rise, formand for Dansk Told- og Skatteforbund.
10. mar. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Efter 90 timer i Forligsinstitutionen blev forhandlerne på Transportområdet sendt hjem med besked om, de skal holde sig klar hvert øjeblik
Hold mobilen åben.
Med den besked sendte forligsmand Asbjørn Jensen natten til i går forhandlerne i 3F`s Transportgruppe og arbejdsgiverne fra HTS hjem på en såkaldt 'tænkepause'.
Da havde de forhandlet i 90 timer, tilsyneladende uden at være kommet nærmere en ny overenskomst på det største af normallønsområderne.
10. mar. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Forhandlingerne om en ny overenskomst for landets cirka 1.200 isoleringsarbejdere brød natten til i går sammen
Det er uenighed om regulering af prislisterne, det vil sige akkordsatserne, der har afbrudt forhandlingerne på et tidspunkt, hvor man ellers var enige om det meste.
Der er frist helt frem til 1. januar 2008 til at aftale en ny landsdækkende prisliste til afløsning for de to nuværende, der dækker henholdsvis Øst- og Vestdanmark.
10. mar. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Samtlige ansatte på Lindøværftet nedlagde arbejdet i går morges og gik hjem, oplyser TV 2/Fyn
Fællestillidsmand på værftet Lars Hansen bekræfter arbejdsnedlæggelsen, men vil ikke fortælle om årsagen til arbejdernes utilfredshed.
Ifølge TV2/Fyn skyldes arbejdsnedlæggelsen uenighed med ledelsen om afholdelse af en kaffepause og barns første sygedag.
Administrerende direktør Finn Buus Nielsen bekræfter arbejdsnedlæggelsen. Han siger, at den beror på misforståelser, som han håber kan løses internt.
Sider