10. jan. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Topcheferne bag isenkræmbutikkerne Inspiration, Din Aktive Isenkræmmer, De Frie Isenkræmmere samt Kop & Kande kan se frem til at blive forgyldt, hvis et planlagt salg til kapitalfonden Altor går igennem
Det er kæderne Dias og Bocom, der står bag de mange butikker i Danmark. De to administrerende direktører, Jørgen Andsbjerg og Lars Aaen, kan se frem til en gigantisk bonus på omkring ni millioner til deling, vurderer Berlingske Tidende. Selv er direktørerne tilbageholdende med at afsløre, hvad de får ud af salget.
09. jan. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Ansatte i industrien ønsker bedre vilkår, når de arbejder på ubekvemme tider. Det vil forhandlerne blive mindet om hver dag under forhandlingerne
Mere end 250 ansatte på industrivirksomheden MAN Diesel A/S har sendt en hilsen til de fire hovedforhandlere, der i fredags tog hul på spillet om nye overenskomster på industriområdet.
09. jan. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
I går morges besluttede omkring 300 portører på Rigshospitalet at gå i strejke igen efter at have arbejdet normalt i weekenden
Der er ikke sket fremskridt i forhandlingerne med portørernes nye arbejdsgiver, Region Hovedstaden, som vil have portørerne overflyttet på en overenskomst med Fag og Arbejde, FOA.
- Tilsyneladende er der ingen politikere eller andre, som vil stå ved deres ansvar, siger Claus Poulsen, der er fællestillidsrepræsentant for portørerne til Fagbladet 3F.
09. jan. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Den nye konservative arbejdsmarkedsordfører, Lars Barfoed, foreslår at skære i dagpengene, så de bliver mindre år for år.
Arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg (V) kalder forslaget et brud på regeringsaftalen og afviser besparelser på dagpengene.
Forslaget skydes også i sænk af Morten Kaspersen, leder af 3F`s a-kasse.
- Det er et gammelt forslag, som har været rejst masser af gange, og som hver gang er blevet skudt ned. Og det er der mange gode grunde til, siger han til Fagbladet.
09. jan. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Over 500 støttede Hillerød-præsternes aktion til støtte for udviste irakere. Sympatiaktioner i København, Odense og Esbjerg
Præsternes aktion i Hillerød i lørdags til støtte for de udviste irakere var et stort tilløbsstykke. Hundredvis af mennesker mødte frem på torvet mens præsterne stod der og omkring 500 deltog i den efterfølgende forbønsgudstjeneste. 200 kunne ikke være i kirken, men måtte følge gudstjenesten udenfor over højtaleranlæg.
09. jan. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Både danske og amerikanske aviser, Amnesty International og en dansk soldat berettede i månederne op til dansk fangeudlevering om tortur i USA-lejren.
'Hvordan kan forsvarsministeren hævde, at regeringen ikke kendte til fangemishandlinger i Kandahar-lejren og forholdene i Guantanamo, når der forelå en stribe oplysninger herom, allerede før danskerne udleverede de 31 fanger til amerikanerne?'.
09. jan. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Hjørring Kommune overveje at rense sit drikkevand kunstigt
Den løsning advarer både Kommunernes Landsforening (KL) og flere miljøorganisationer imod. Masser af vandboringer landet over er forurenet med sprøjtemidler. Valget står mellem at rense vandet kunstigt eller lave nye boringer. Fremover bliver det op til kommunerne, at bestemme om vandværkerne skal rense drikkevandet.
09. jan. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Fonden Realdania skal stå for byggeriet af nye boliger på Christiania
Det fremgår af en aftale mellem Slots- og Ejendomsstyrelsen og en forhandlergruppe fra Christiania, oplyser Radioavisen.
Ifølge en bred politisk aftale i Folketinget skal der bygges 20.000 kvadratmeter boliger på Christiania. Løsningen bliver, at Realdania køber hovedparten af byggegrundene og opfører eksperimenterende boligbyggeri.
09. jan. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Lørdag demonstrerede Venstres Ungdom og Dansk Front mod Ungdomshuset
Formanden for Venstres Ungdom (VU) havde ingen problemer med at demonstrere sammen med de dybt højreradikale.
- De opførte sig ordentligt hele aftenen, siger VU-formand, Karsten Lauritzen til Politiken.
Hverken Socialdemokraterne, Venstre eller de Radikale ser ud til at ville stemme imod en nedrivning. Faderhusets ansøgning om at rive huset ned behandles onsdag i Københavns Kommunes bygge- og teknikudvalg.
06. jan. 2007 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Portørerne på Rigshospitalet vil ikke tvinges af Danske Regioner til at skifte fagforening
Portørerne på Rigshospitalet vil ikke tvinges til at skifte medlemsskab af 3F Lager, Post & Service ud med medlemsskab af Fag og Arbejde (FOA).
Det er ellers, hvad deres nye arbejdsgiver Danske Regioner har forlangt, efter at de fra nytår har overtaget ansvaret for sygehusene.
Sider