23. dec. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Indtil videre fortsætter Samsø Posten med at udkomme som dagblad, på trods af den store portostigning, som træder i kraft 1. januar
Ligesom dagbladet Arbejderen er også den lille lokale avis, Samsø Posten, hårdt ramt af omlægningen af portotilskuddet til dagblade. Samsø Posten har overvejet at overgå til at udkomme som ugeavis, men det koster stort set det samme.
I stedet forsøger avisen nu at fortsætte med en betragtelig stigning i abonnementspriserne. I runde tal stiger prisen fra de nuværende to kroner pr. dag til 3,75 kr.
23. dec. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
De højreekstreme kræfter i Midtjylland er åbenbart ikke tilhænger af julefred. I hvert fald har de brugt den sidste uge til at smadre både døre og vinduer i Cafe Oskar i Mejlgade i Århus
Det er netop her i december måned et år siden et antiracistisk møde i Cafe Oskar blev angrebet af nogle folk med tilknytning til Dansk Front. Efterfølgende blev cafeen angrebet efter en stor demonstration i byen. Ingen er blevet straffet for disse angreb, da Århus Politi har afvist at rejse tiltale, angiveligt fordi de vurderer, at ingen kan dømmes i sagen.
23. dec. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Connex er favorit til at vinde retten til endnu flere ruter i Østjylland trods kritik af ulovlige aktiviteter i israelsk-besat område
- Jeg bryder mig bestemt ikke om den måde, Israel fører sig frem på i de besatte områder. Men jeg har ikke lov til at lade de holdninger indgå i licitation af kollektiv trafik.
Sådan lyder svaret fra Bjarne Schmidt Nielsen (S), der sidder i Midtjyllands kommende regionsråd, til Dansk Palæstinensisk Venskabsforening.
22. dec. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Et medlemsskab af Dansk Byggeri signalerer, at en virksomhed har ordnede forhold. Men sådan er det langtfra. Nye medlemmer skal tjekkes bedre, mener byggefagforeningerne
Dansk Byggeri undergraver grundlaget for, at det danske samfund har åbnet op for arbejdere fra de nye EU-lande.
Det mener Bo Rosschou, næstformand i Malernes Fagforening. Han er stærkt utilfreds med, at Dansk Byggeri ikke tjekker de medlemsvirksomheder, som de optager. Dermed giver Dansk Byggeri useriøse virksomheder adgang til at udføre arbejde i Danmark.
22. dec. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Kristelig Arbejdsgiverforening og Kristelig Fagbevægelse går ind for fleksibilitet. Så meget at arbejdstiden fremover skal opgøres over 52 uger i stedet for 26 uger
Det er en del af indholdet i en ny overenskomst, som giver en samlet lønstigning på 7,50 kroner over de næste tre år. Og det kalder Kristelig Arbejdsgiverforening 'en fornuftig lønudvikling.'
Derudover stiger pensionssatserne over tre år med 1,35 procent til 12,45 procent i 2009. Og løn under graviditet og barsel udvides til 26 uger.
22. dec. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
I går blev Aalborg Portland dømt i byretten til at betale erstatning til to forflyttede procesoperatører
De to operatører, Jess Klingebech og Johnny Kragelund, valgte i maj måned at melde sig ud af 3F og ind i den gule 'fagforening', Danmarks Frie Fagforening. Det fik kollegaerne på arbejdspladsen til at nedlægge arbejdet.
Ledelsen valgte at løse problemet ved at forflytte de to frie fugle til rengøringsarbejde.
22. dec. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
80.000 kroner om året. Så stor er forskelle mellem mænd og kvinders gennemsnitsindkomst i Danmark viser de nye tal fra Danmarks Statistik
Sidste år var mændenes samlede indkomst i gennemsnit på 309.700 kroner, mens kvinderne måtte tage til takke med 227.100 kroner, skriver fagforbundet HK. Også mændenes pensionsindbetalinger er betydeligt højere end kvindernes og flere mænd indbetaler til en pensionsordning.
22. dec. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Atmana er en pige på 13 år, der med sin familie efter fem år i Danmark er tvangsudsendt til Kosovo
Som mange andre familier er de blivet udsendt til forfærdelige forhold. Derfor ønsker Atmana sig hverken geder eller høns, men penge til mad og varmt tøj, indtil familien kan få et land at opholde sig i.
På Støttekredsen for Flygtninge i Fare`s hjemmeside kan man se videooptagelser fra støttekredsbesøg hos de tvangsudsendte familier i Kosovo i oktober 2006.
22. dec. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Enhedslisten sender åbent brev til overborgmesteren med opfordring til at indkalde til en fredskonference om Ungdomshuset
'Det er kommunens problem, at vi bevæger os frem mod et uundgåeligt slagsmål og det er kommunens ansvar, at der findes tilbud som Ungdomshuset til byens egne børn.'
Det fastslår Morten Kabell, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten, i et brev han i går sendte til Ritt Bjerregaard.
22. dec. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
En henvendelse fra socialrådgivere i den københavnske fagbevægelse, fører nu til kulegravning af arbejdsgangene i de kaos-ramte jobcentre
De københavnske jobcentre skal igennem en ekstern undersøgelse deres situation, arbejdsgange. betjening af brugerne med mere, og de ansatte samt jobcentrenes samarbejdspartnere skal inddrages i tilrettelæggelsen af undersøgelsen.
Sider