08. dec. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Håndværkerne på Sluseholmen vil stadig ikke arbejde sammen med uorganiserede udlændinge. De seks russere forlod byggepladsen i går
- Vi er blevet pålagt at gå i arbejde, og det har vi så gjort. Men vi fastholder, at vi ikke vil arbejde sammen med uorganiserede og forbeholder os muligheden af at aktionere igen.
Udtalelsen kommer fra ViggoToften-Jørgensen, talsperson for de 85 håndværkere, der i går morges genoptog arbejdet på Sluseholmen i København.
08. dec. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
En mand ansat i den private sektor med kun en grundskoleuddannelse får lige præcis kun det halve i løn, omkring 200 kr i timen, sammenlignet med en mand med en forskeruddannelse, som får omkring 400 kroner i timen
Det viser nye løntal fra Danmarks Statistik. Tallene bekræfter også endnu engang, at det er på chefgangene, der bliver givet størst lønstigning.
08. dec. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Baker og Hamilton vil give Syrien de vigtige Golan-højder tilbage, men Israel reagerer som om intet bliver ændret
'USA kan ikke opnå sine mål i Mellemøsten uden direkte at gøre noget ved den arabisk-israelske konflikt og den regionale ustabilitet. Der må komme en fornyet og sammenhængende indsats fra USA`s side for at skabe en sammenhængende arabisk-israelsk fred på alle fronter: Libanon og Syrien og en to-statsløsning mellem Israel og Palæstina.'
08. dec. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
SF og S er nået til fælles ¤¤politisk forståelse¤¤om at S-formanden skal være statsminister og at en SF`er godt kan være minister. Men ¤¤forståelsespapiret¤¤ er uklart, mener Ø og R
Den nye 'fælles forståelse' mellem SF og S møder ikke den store forståelse i resten af oppositionen. Enhedslisten og de Radikale er enige om at kritisere begge partier for at frede regeringens skattestop samt den omstridte 24-års regel i udlændingeloven.
08. dec. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
EU`s nye medlemslande samt Sverige gør alt for lidt i forhold til at opfylde kravene til at indføre euroen. Det mener både EU-kommissionen og Den europæiske centralbank, skriver euractiv.com
I en ny såkaldt konvergensrapport fra de to EU-institutioner hedder det, at de forventer, at de ti lande går med i euroen så snart, de opfylder kriterierne. De fleste lande har for høj inflation, for stort underskud på statsbudgettet eller ustabile valutakurser, skriver euractiv.com.
08. dec. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Mandag var meldingen fra NATO, at de danske styrker havde været i hårde kampe ved Musa Qala i den afghanske Helmandprovins og at 70-80 taleban-krigere var døde
Onsdag sagde talsmanden for NATO`s sikkerhedsstyrker, major Luke Knittig, til Politiken.dk, at den foreløbige opgørelse tyder på, at kun 16-18 afghanske oprørere mistede livet under kampene.
08. dec. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Formålet med blokaden er at få DPD til at tegne overenskomst med 3F.
Det vil sikre de ansatte mindst 3100 kroner mere i løn om måneden
I går skulle Arbejdsretten tage stilling til, om 3F kan indlede blokade mod den fransk ejede pakke- og distributionskoncern DPD.
Går det som 3F ønsker, bliver der blokade mod alle danske afdelinger, der ligger i Høje Taastrup, Hinnerup, Odense, Herning, Aalborg og Kolding.
08. dec. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
En af de helt centrale kilder i filmen Den hemmelige krig, som blev vist i går aftes, har ændret forklaring
Det drejer sig om Jægerkorpsets tidligere chef, Frank Lissner, som var styrkechef under Afghanistan-operationen. I filmen fortæller han i detaljer om, hvordan hans soldater registrerede afghanerne og tog dna-prøver i form af hårtotter.
Frank Lissner mener nu, at de tilbageholdte 31 afghanere overhovedet ikke blev registreret, skriver Jyllands-Posten.
08. dec. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Forsvarsminister Søren Gade er ifølge Nyhedsavisen stærkt utilfreds med DR og har haft en heftig ordveksling med generaldirektør Kenneth Plummer. Årsagen er den meget omtalte Afghanistan-film
07. dec. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Landsdækkende OK-konference den 13. januar. Der skal fuld skrue på for at sætte arbejdspladsernes krav i centrum, lyder det fra arrangørerne
Præcis en måned inden overenskomstforhandlingerne ifølge planen skal være afsluttet, kalder OK 2007 samarbejdet til landsdækkende konference.
- Det er mit indtryk, at de overordnede krav har bundfældet sig. Nu skal vi med afsæt i konferencen have bredt kampagnen ud på arbejdspladserne, siger Bjarne Sørensen, formand for Dansk Metal Horsens, og én af initiativtagerne til konferencen.
Sider