27. sep. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Den tidligere danske SS-mand Søren Kam kommer til at tilbringe resten af ugen bag tremmer i München-Stadelheim
Den 84-årige Kam, som er sigtet for drab i Danmark under besættelsen, skal forblive varetægtsfængslet, indtil Bayerns øverste landsret har taget stilling til den danske udleveringsbegæring i henhold til EU`s arrestordre.
Danske modstandsfolk har i årevis, uden held, kæmpet for at få Kam retsforfulgt.
27. sep. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Pengene flyder i en lind strøm fra lønskat, selskabsskat og nordsøolie over i statskassen
Strømmen er så stærk, at plusset på de offentlige finanser i andet kvartal er gjort op til lige knap 24 milliarder kroner, viser tal fra Danmarks Statistik.
Det er over fem milliarder kroner mere i samme periode sidste år og dermed Danmarksrekord i overskud.
27. sep. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Gennem de sidste uger har der udviklet sig et folkeligt oprør mod de kommunale nedskæringer. Et oprør, der omfatter titusindvis af mennesker over hele landet. Arbejderen bringer et aktuelt overblik over protesterne.
Bevægelsen kræver nedskæringerne af bordet, men har samtidig retning direkte imod VC-regeringens bevidste udsultning af den offentlige velfærd.
Tirsdag den 3. oktober er der demonstrationer over hele landet for kravet om mere velfærd.
Helsingør
Forældre med børn i daginstitution har indledt betalingsboykot.
27. sep. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Staten pålægger beboerne på Christiania, at de fremover skal betale husleje. Samtidig får alle danskere mulighed for at leje en bolig på Christiania
Det er hovedpunkterne i statens forslag til Christianias fremtid, som blev offentliggjort i går på fristadens fødselsdag.
Staten har besluttet, at der skal bygges boliger på et 20.000 kvadratmeter stort område. De indtægter, statskassen får ved salg af bygninger og byggegrunde, bliver blandt andet anvendt til genopretning af det gamle voldanlæg.
27. sep. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Utilfredsheden har ulmet i lang tid. Og når der først går hul på modstanden vælter det ud alle steder. Det er jo en lavine, der er sat i gang, siger lærernes formand
Også folkeskolelærerne går nu med på barrikaderne mod budgetforliget i Århus.
I går var der strejke på tre skoler, mens der blev holdt fagligt møde på 30 ud af de ialt 52 folkeskoler i kommunen.
- Vi strejker, fordi vi ikke kan leve med de nedskæringer, der sker på skoleområdet, siger lærer Jesper Christiansen fra Samsøgades Skole til Arbejderen.
27. sep. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
I weekenden trængte britiske fredsaktivister sammen med franske atomvåben-modstandere ind på det franske prøveområde Les Landes ved Bordeaux
Der var tale om en selvbestaltet folkelig atominspektion, som skulle sætte fokus på det franske program for udvikling af en ny type taktiske atomsprænghoved (M51). Den skal affyres fra ubåde og have en rækkevidde på 10.000 kilometer, skriver fredsaktivisterne i Trident Ploughshares.
26. sep. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Stadig massive nedskæringeri Ny Silkeborg Kommune, selvom den tilladte budgetramme er overskredet med 22 millioner kroner
Søndag indgik et flertal i sammenlægningsudvalget for Ny Silkeborg Kommune et budgetforlig, der indeholder betydelige nedskæringer i den kommunale velfærd.
Forliget er underskrevet af Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, de Radikale og Kristendemokraterne.
26. sep. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
I Aalborg fortsætter kampen mod nedskæringer. I morgen kalder FTF-Nordjylland og LO-Aalborg til protest mod regeringens politik
Selve velfærden er på spil.
Det mener FTF-Nordjylland og LO-Aalborg, der kalder borgerne til stordemonstration i morgen aften.
- Vi ønsker at sende et signal til regeringen om, at den ikke kan blive ved med at snakke velfærd, samtidig med at den tvinger kommunerne til at spare på daginstitutioner, skoler, og ældrepleje, siger Birgit Elgaard, formand for BUPL Nordjylland.
26. sep. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
LO Århus, FTF Århus Amt og Den Kommunale Fællesrepræsentation i Århus er gået sammen om en underskriftsindsamling, der kræver statskassen åbnet, så en del af dens 80 milliarder kroner kan bruges på velfærd
'Vi kræver, at regering og Folketing fylder hullerne i kommunekasserne med en ekstra-bevilling på finansloven for 2007. Så kan kommunerne undgå de store nedskæringer,' hedder det blandt andet på den underskriftsblanket, der kan hentes på www.lo-aarhus.dk
26. sep. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Vi har en ansvarlig fagbevægelse, der ikke vil gå ud og kræve store lønforhøjelser ved overenskomstforhandlingerne, siger LO-formand Hans Jensen og Metal-boss Thorkild E. Jensen
- Vi ved godt, at hvis vi får lønudvikling, der overstiger udlandets meget voldsomt, så vil det gå ud over beskæftigelsen, siger Hans Jensen til dagbladet Børsen.
Socialdemokratiets politiske ordfører roser udtalelserne.
Sider