25. aug. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Det kan vælte læsset for socialt udsatte familier hvis man fjerner børnechecken, advarer formanden for børne- og kulturudvalget i KL Henrik Larsen (R)
Det kan godt være, at salget af vinterstøvler og vinterfrakker bliver mindre i oktober i år end det var sidste år. Om ikke overalt i landet, så i Odense og Helsingør.
I begge kommuner erklærer politikere sig klar til at gøre brug af den lov, som giver dem mulighed for at trække 'dårlige forældre i børnechecken', skriver Jyllands-Posten. Loven trådte i kraft 1. juli.
25. aug. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Tallet over lejere, der sættes på gaden, er steget med 43 procent på fire år. Hjælpe-organisationer peger på kontanthjælpsloftet som årsag
Antallet af lejere, der ikke har råd til at betale deres husleje, stiger for fjerde år.
Netop offentliggjorte tal fra Domstolsstyrelsen viser, at der i 2005 var hele 4.162 lejere, der blev smidt ud af deres bolig på den konto. Det er en stigning på 43 procent siden 2001.
25. aug. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Den 6. oktober udkommer den tredje store gratisavis i avis-krigen, den islandsk ejede Nyhedsavisen
Avisen skal udkomme seks dage om ugen, mandag til lørdag, i et oplag på 500.000. Lederen i Nyhedsavisen skal skrives på skift af alle de 100 journalister og annoncørerne garanteres en million daglige læsere.
- Vi vil lancere en avis, der fra første dag kan erstatte de betalte morgenaviser, siger den administrerende direktør, Morten Nissen Nielsen, til Børsens Nyhedstjeneste.
25. aug. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Folkebevægelsen mod EU hjælper nu regeringen med et udkast til en Finansloven
Efter at EU-Parlamentet har ændret den måde, regionalstøtten gives på, får Danmark endnu færre penge tilbage end vi giver til EU. Hvis Danmark melder sig ud, sparer vi alene i 2007 over 19,4 milliarder kroner.
25. aug. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Den danske hær har ikke længere 542 men 470 soldater i Irak. Det skyldes at ¤¤vores uddannelse af irakiske sikkerheds- og politistyrker har båret frugt¤¤
- Man kan roligt sige, at vores uddannelse af de irakiske sikkerheds- og politistyrker har båret frugt. Der er blevet mere sikkert flere steder i Irak. Og irakerne kan selv begynde at tage ansvaret for deres egen sikkerhed i Basra.
Sådan lyder forklaringen fra presseofficer Kaj Bæk fra Hærens Operative Kommando (HOK) på, hvorfor hæren ikke længere har 542 men 470 soldater i Irak.
24. aug. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Den rangliste over skolers ¤¤undervisningseffekt¤¤, som tænketanken Cepos for nylig præsenterede, er dårligt statistiker-håndværk.
Det mener Peter Allerup, professor i pædagogisk statistik.
- Teknisk er den til 03, i indholdsmæssig forståelse er den til 00. men i formidling til medierne skal Cepos have 13, siger Peter Allerup til fagbladet Folkeskolen.
- Det, der er tilbage, når man har elimineret effekten af forældrenes socioøkonomiske baggrund, er en hel bunke tilfældigheder, mener Peter Allerup og kalder listen værdiløs.
24. aug. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Danskerne arbejder mere og mere. Fra første kvartal sidste år til samme kvartal i år er antallet af arbejdstimer steget med 6,6 procent
I samme periode fik 1,8 procent flere et job. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Samlet set betyder det, at den enkelte har fået længere arbejdstid. Stigningen er blandt andet sket indenfor byggeriet.
Dem gennemsnitlige arbejdstid i Danmark er i dag 1600 timer per lønmodtager. I OECD-landene er det tilsvarende tal 1700 timer.
24. aug. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
42 procent af dem, der får tilkendt førtidspension, var i beskæftigelse året før.
Det kan ændres ved at forbedre arbejdsmiljøet og forebygge arbejdsulykker, mener AE-rådet
Meget tyder på at der ville være langt færre førtidspensionister, hvis arbejdsmiljøet var bedre, og der blev gjort mere for at forebygge arbejdsulykker, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. synspunktet støttes af en af landet førende arbejdsmiljøeksperter.
24. aug. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Beskæftigelsesministeren vil gøre op med ¤¤blødsødenheden¤¤ over for de arbejdsløse. A-kasseleder mener dog at motivet snarere er at åbne endnu mere for billig udenlandsk arbejdskraft
Claus Hjort Frederiksen havde i går eftermiddag kaldt parterne for kommuner, a-kasser og arbejdsformidlinger sammen for at gøre op med 'slaphedskulturen' overfor de arbejdsløse. Mødet blev holdt i kølvandet ovne på de seneste dages arbejdsgiver-skabt mediestorm om manglen på arbejdskraft, blandt andet til omdeling af de nye gratisaviser.
24. aug. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Portørarbejdet på tre sønderjyske sygehuse går nu tilbage på offentlige hænder
Det sker fordi 300 portører har vundet licitationen over deres arbejdsgiver, rengørings- og servicegiganten ISS, på Sønderborg, Aabenraa og Haderslev Sygehuse.
Regionsrådet i Region Syddanmark skal i dag godkende beslutningen om, at det offentlige skal overtage portørarbejdet frem til 2010.
Ifølge Jyske Vestkysten vil skatteyderne i Sønderjylland spare penge ved denne beslutning. Hvor meget vil sygehusdirektøren dog ikke svare på.
Sider