08. dec. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Justitsministeren tiltalte i går to medlemmer af foreningen al-Aqsa i Danmark - og foreningen selv - for terrorfinansiering. Al-Aqsa beskyldes for at have sendt penge til palæstinensiske Hamas, der står på EU`s terrorliste
Advokat Bjørn Elmquist afviser anklagerne mod sin klient, formanden for al-Aqsa, Rachid Issa:
08. dec. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
-Besynderlig udmelding fra Århus Politi, siger Sven Tarp fra DKP/ML`s landsledelse. Vi bruger vores demokratiske ytringsfrihed
Venstrefløjen i Århus udnytter overfaldet på Cafe Oskar. Det var den overraskende melding fra Århus Politi i tirsdags, kun få timer efter at der var blevet afholdt et yderst fredeligt møde mellem to repræsentater fra politiet og to repræsentanter fra Cafe Oskar.
08. dec. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Mange vidtgående forslag til nedskæringer i sociale ydelser fra Velfærdskommissionen. Og så skal der skabes et marked for lavtlønsjob
Det skortede ikke på forslag, der vender den tunge ende nedad, da Velfærdskommissionen i går fremlagde sit længe ventede 'velfærdsudspil'.
Ialt 43 forslag til omlægninger af velfærden blev serveret af Velfærdskommissionens formand Torben M.Andersen.
Et af de træk, der går igen i mange af forslagene, er, at arbejdsløse, indvandrere og unge skal være mere sultne, så de i højere grad siger ja til dårlig betalte job
07. dec. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Danmark skal overveje hvordan vi indretter indvandringen og integrationen, så arbejdsgiverne sikres tilstrækkeligt meget arbejdskraft til danske virksomheder og institutioner, sagde statsministeren på tirsdagens ministermøde
Claus Hjort Frederiksen har udtalt, at regeringen vil have stoppet indvandringen fra 'mindre udviklede lande', fordi indvandrere herfra er for svære at få i job, og derfor ifølge Velfærdskommissionens beregninger er for dyre i drift
07. dec. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Brugen af straffeattester ved ansættelser er gået helt over gevind, mener LO
Sidste år udleverede Rigspolitiet knap 16.000 private straffeattester. Det er 4.000 flere end året før, og tendensen fortsætter, selv om jobansøgernes fortid som regel er irrelevant i forhold til det job, der skal besættes.
- Det er ikke rimeligt at en mand, der engang har malet graffiti, skal oplyse det til en fremtidig arbejdsgiver.siger LO-sekretær, Tina Møller Kristensen til NET-redaktionen.
07. dec. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Forsikringsselskaberne står på spring til at tage over, hvis kommende ¤¤velfærdsreformer¤¤ resulterer i yderligere udhuling af ydelser som dagpenge og efterløn, samt sundhed.
Jørgen Seligmann, landechef i forsikringsselskabet Genworth, regner således med at omkring 10 procent af lønmodtagerne om tre år har tegnet en såkaldt lønforsikring, som sikrer bedre dækning ved arbejdsløshed.
Det er en udvikling, der hurtigt kan tage fart, spår Jan Hoffmann, Topdanmark.
07. dec. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Fagligt Ansvar tager også ansvar for velfærden, og har blandt andet nedsat en temagruppe, som arbejder med forskellige aktiviteter i velfærdsdebatten
'Fagligt Ansvar - for en bedre fremtid'er et fagligt netværk der så dagens lys på et stort tillidsmandsmøde i Silkeborg i marts 2002., som et bredt tværfagligt og landsdækkende netværk for fagforeninger og tillidsfolk
07. dec. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Fagligt ansvar udgiver tre små pjecer, som skal bringe debatten om fremtidens velfærd helt ud i skurvognene
I dag offentliggør regeringens Velfærdskommission sin endelige rapport om fremtidens velfærd. En diger moppedreng, som næppe i den kommende tid vil ligge fremme til frokostlæsning i skurvogne og kantiner på landets arbejdspladser. Til gengæld vil der snart ligge nogle små pjecer om velfærd fra Fagligt Ansvar på bordene.
07. dec. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Fattigdommen kom i går på besøg i Folketinget, da Rådet for Socialt Udsatte inviterede arbejdsløse, politikere, kommuner og 30 frivillige organisationer til debat om fattigdom
For en sjælden gang stod de offentligt frem: De to unge arbejdsløse, dem der arbejder med hjemløse på herbergene, dem der lytter til den enlige mor eller familien på starthjælp, der sidst på måneden ikke har råd til at købe ordentlig mad til deres børn. Og de socialrådgivere, der oftere og oftere oplever, at de må smække kassen i for borgere, der beder om hjælp.
07. dec. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
- Nedsættelsen af den maksimale forældrebetaling for børnepasning fra 33 procent til 25 procent vil ramme mange kommuner økonomisk, da statens kompensation ikke dækker alle kommuners indtægstab, siger Ejgil W. Rasmussen, formand for Kommunernes Landsforening
Folketinget vedtog i går et lovforslag om at nedsætte daginstitutionstaksterne for børn under tre år. I dag må forældrebetalingen udgøre maksimalt 33 procent af udgifterne. Dette nedsættes nu til maksimalt 25 procent. Men det bliver dyrt for kommunerne.
Sider