11 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Århus Politi anklager Cafe Oskar

Århus Politi anklager Cafe Oskar

Torsdag, 08. december, 2005, 00:00:00

-Besynderlig udmelding fra Århus Politi, siger Sven Tarp fra DKP/ML`s landsledelse. Vi bruger vores demokratiske ytringsfrihed

Venstrefløjen i Århus udnytter overfaldet på Cafe Oskar. Det var den overraskende melding fra Århus Politi i tirsdags, kun få timer efter at der var blevet afholdt et yderst fredeligt møde mellem to repræsentater fra politiet og to repræsentanter fra Cafe Oskar.
-Det er politiets klare opfattelse, at de forurettede har mere fokus på at komme i medierne, end i at sagerne bliver opklaret. I det hele tager har ingen af parterne været til at samarbejde med i sagerne, og det har ikke just gjort opklaringen lettere, udtaler chefkriminalinspektør Allan Lund fra Århus Politi ifølge JP Århus.
Den udmelding fik i går DKP/ML til at indkalde til et pressemøde i Cafe Oskar. Århus Politi var også inviteret, men kunne ikke afsætte kræfter til at deltage.
-Det er en besynderlig udmelding fra Århus Politi, siger Sven Tarp fra DKP/ML`s landsledelse, som også er bosiddende i Århus.
-Vi har løbende været i dialog med politiet og er på fredag inviteret til et møde, som vi naturligvis vil deltage i. Alle, som har været til stede under de to overfald, har opgivet navn og adresse og nogle går stadig og venter på at blive indkaldt til afhøring. Vi har givet alle de oplysninger, vi har, og vi ønsker at overfaldet bliver opklaret, siger Sven Tarp.
I det hele taget er brugerne af Cafe Oskar, DKP/ML, Rød Ungdom og dagbladet Arbejderen, godt trætte af, at nogle medier forsøger at gøre dem skyldige i nazibøllernes overfald.
- Vi har været udsat for chikane og overfald og fået smadret vores butiksrude mange gange. Vi bruger hverken vold eller terror og vil kraftigt have os frabedt, at nogle udråber os til at være i bandekrig med nazibøllerne. Det vil vi naturligvis gerne forklare i medierne. Vi bruger vores demokratiske ytringsfrihed og forstår ikke, hvad chefkriminalinspektøren har gang i, slutter Sven Tarp.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. dec. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:04

Indland