17. aug. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Jeg har klaget over lovliggørelsen af Bilka som berørt privatperson og som borger i Horsens Kommune.
Baggrunden for klagen er ikke mindst frygten for, at demokratiske principper i lovgivningen, i dette tilfælde planlovgivningen, undermineres og sættes ud af kraft på grund af økonomiske interesser og store kapitalkoncentrationers betydelige indflydelse i det danske samfund.
På denne måde kan lovgivningen blive én, for de der har penge, og en anden for små forretninger eller menigmand.
17. aug. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
For øjeblikket er der gang i byggeriet af 150 kilometer motorveje over hele landet - imens snegler togene sig afsted på nedslidte spor
Mens togpendlerne hver dag lider under dårlige skinner, er byggeriet af nye motorveje for milliarder af kroner i fuld sving.
Togpendlerne fra Roskilde kan skæve fra deres rystende kupeer til den nye udvidelse af den lokale motorvej til Fløng, som Vejdirektoratet er i fuld gang med.
17. aug. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Lovede ekstratog bliver sparet væk - men passagererne skal betale mere. Offentlig transport bliver 3,2 procent dyrere i hovedstadsområdet
Passagerer der vil med bussen, toget eller metroen i hovedstaden må gribe endnu dybere i lommerne.
Fra januar næste år når billetpriserne på den kollektive trafik nye højder:
En enkelt billet stiger fra 17 til 18 kroner. Et klippekort bliver mellem fem og ti kroner dyrere. Pendlernes månedskort stiger mellem 10 og 25 kroner.
17. aug. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
De fynske havne har brugt 1,2 millioner på at sikre sig mod terror. Men siden et øget beredskab trådte i kraft sidste sommer, har der ikke været en eneste sag om mistænkelige perhsoner, smugling af terror-materiale eller bomber
Det viser en rundspørge DR Fyn har foretaget til 13 havne på Fyn og de sydfynske øer.
Havnene har på grund af skærpede regler brugt penge på nye hegn og terror-kurser ligesom flere havne har oprettet særlige vagttelefoner.
17. aug. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
SF`s trafikordfører, Morten Homann, kræver en uvildig kulegravning af DSB`s milliardkøb af de såkaldte IC4-toge
Det er nemlig kommet frem, at IC4-togene igen bliver forsinkede - denne gang cirka et år. Homann kræver at få klarhed over hvornår - og om nogensinde - de dyre italienske tog kommer ud at køre på de danske skinner.
17. aug. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Kulturminister Brian Mikkelsen vil indføre brugerbetaling for en række tjenester fra Danmarks Radio. Det oplyser han til Berlingske Tidende. Forslaget vil indgå i ministerens udspil til en ny mediepolitisk aftale
Bliver forslaget til virkelighed vil det være et historisk brud med, at Danmarks Radio alene finansieres over licensen.
17. aug. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Der er intet juridisk grundlag for at fyre det tidligere medlem af Blekingegadebanden, Torkil Lauesen, vurderer juraprofessor.
- Kommunen kan ikke afskedige manden alene med den begrundelse, at han har været med i Blekingegadebanden, der har begået et røveri hvor en betjent blev dræbt. Det er der intet juridisk grundlag for.
Sådan lyder vurderingen fra juraprofessor ved Københavns Universitet, Eva Smith, overfor Arbejderen.
17. aug. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Social- og sundhedsuddannelserne i København har succes med voksenelevløn: Flere får en uddannelse og borgerne får bedre service
I København spises unge over 25 år, der gerne vil være social- og sundhedshjælpere, ikke af med SU. I stedet får de en voksenelevløn.
17. aug. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Bankerne fortsætter med at hæve gebyrerne og finde på nye gebyrer selv om deres overskud er større end nogen siden. Det viser en undersøgelse som Berlingske Tidende har gennemført
Avisen har fundet frem til en stribe gebyrer i en håndfuld banker, der netop er steget, eller er på vej til at stige. Og der er ikke tale om justeringer i takt med prisudviklingen. Flere gebyrer stiger med 50 og 100 procent eller endnu mere.
17. aug. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Socialdemokraterne får ingen opbakning hos FOA til afskaffelse af efterløn og højere pensionsalder. FOApvil i stedet gøre arbejdet mere attraktivt for ældre
Afskaffelse af efterlønnen, som stort set samtlige partier i Folketinget, inklusiv Socialdemokraterne, efterhånden gør sig til fortaler for, er en rigtig dårlig idé.
Det mener Dennis Kristensen, formand for Fag og Arbejde (FOA).
Sider