28. maj. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Danfoss fyrer 77 ansatte i Nordborg og flytter produktionen af køle- og frysetermostater i enheden Danfoss Appliance Controls til Slovakiet. Her har koncernen i forvejen omkring 700 ansatte
Det sker angiveligt fordi produktionen i den danske afdeling er blevet for 'løntung'.
- Der er et kæmpe pres på underleverandørerne om at gøre tingene billigere og med lavere omkostninger. Nu kan vi ikke længere få enderne til at nå sammen i Nordborg for denne forretningsenhed, forklarer Ole Daubjerg, kommunikationsdirektør i Danfoss, til Jyllands-Posten.
28. maj. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Blokaden mod det polske firma JGS, der er hyret af H-Enterprise til at renovere flere ejendomme i Aalborg, står måske foran en løsning
Byggefagene blokerede i forrige uge den ene ejendom, så de polske arbejdere blev forhindret i at arbejde. Nu har de lokale fagforeninger haft møde med den danske bygherre, Svend Aage Hedensted, som lover at han vil forsøge at få det polske firma til at indgå en aftale med fagbevægelsen om løn- og arbejdsforholdene i Danmark, skriver Nordjyske Stiftstidende.
28. maj. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Folketingets Europaudvalg lyttede til kritikken om EU-nævnets skæve fordeling, og bad nej-bevægelserne lave uddybende redegørelse.
Seks nej-organisationer gik i går i en fælles protest-delegation til Folketingets Europaudvalg. Det skete for at gøre politikerne opmærksomme på den skæve fordeling af pengene til EU-debat, som EU-nævnet står bag.
Men modstanderne af den nye forfatning måtte tage hjem igen med tomme lommer og med en besked om at komme igen med en uddybende redegørelse.
27. maj. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Tryghedsaftalen indgået mellem regeringen, Socialdemokraterne, de radikale og Dansk Folkeparti får blandet modtagelse i de offentligt ansattes organisationer
Tirsdag blev Socialdemokraterne og de radikale enige med regeringen og Dansk Folkeparti om en aftale, der skal give de offentligt ansatte tryghed og medindflydelse under gennemførelsen af kommunalreformen.
- Men med de bløde og helt uforpligtende hensigtserklæringer, er der ikke meget at hente i aftalen, lyder reaktionen fra Kim Simonsen, formand for HK/Kommunal og Det Kommunale Kartel.
27. maj. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
EU`s forfatningsforslag kan nu hentes på landets 135 største posthuse og 224 hovedbiblioteker, oplyser Folketingets EU-Oplysning
Det samme kan en såkaldt folkeudgave af forfatningen på 48 sider, og endelig ligger der bestillingsedler til materialet på alle kommunekontorer og på de mindre posthuse.
Danskerne har vist stor interesse for at få information om forfatningen. Det har betydet, at det har været nødvendigt at trykke ekstra oplag, lyder det fra folketingskontoret. Forfatningen kan også bestilles gratis på telefon 33 37 33 37.
27. maj. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
De ansatte i landets butikker lader sig ikke slå ud af regeringens og Dansk Folkepartis manglende lyst til at lytte til de mange protester mod liberalisering af lukkeloven
HK-erne fortsætter deres aktioner og nu får politikerne på Christiansborg også mulighed for at vinde en søndag uden indkøb. De har netop modtaget et skrabelod, som giver dem mulighed for at vinde en indkøbskurv med dagligvarer, skriver NET-redaktionen.
27. maj. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en aftale om, at unge fremover får mulighed for at starte er erhvervsuddannelse med et års uddannelsesophold i en virksomhed i stedet for et grundforløb på en erhvervsskole
Eleven skal under opholdet opnå samme konpetencer som svarer til dem man får i et grundforløb på en erhvervsskole, skriver NET-redaktionen.
27. maj. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Arbejdsskaderoformen er en succes, mener 3F. Styrelsen anerkender i dag 85 ud af 100 arbejdsulykker og det kan næsten ikke blive bedre, skriver Fagbladet 3F
3500 flere danskere vil hvert år få anerkendt deres arbejdsulykke af Arbejdsskadestyrelsen, lød tonerne fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i 2003, da han fik flertal for arbejdsskadereformen.
27. maj. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
I dag lukker Danish Crown i Hjørring. Midt i den triste afsked med kolleger glæder tillidsmændene sig over, at flere end forventet har fået andet arbejde.
Fredag lukker og slukker de sidste 200 mand på Danish Crown i Hjørring. Efter 114 år med slagteri er det slut.
- Folkene er selvfølgelig noget mere stille, end de plejer at være. Det fyger ikke ligefrem med vittigheder i luften, siger tillidmand Jørn Katballe til Arbejderen.
27. maj. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Præsident Bush burde fejre sin fødselsdag ved krigsforbryderdomstolen i Haag og ikke i København. Fredshbevægelsen forbereder protester.
Danmark burde slet ikke modtage den amerikanske præsident Bush i juli. Han burde i stedet for fejre sin fødselsdag ved krigsforbryderdomstolen i Haag, mener Helge Bo Jensen, medlem af koordinationsgruppen i Nej Til Krig.
- Det er beskæmmende, at Danmark er nået dertil, at vi nu skal have besøg af én af de største krigsforbrydere i verden. Han er bestemt ikke velkommen, siger han til Arbejderen.
Sider