19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Indland

Beskæftigelsesministeriet skal i løbet af sommeren analysere mulighederne for, at efterlønnere kan få ret til at tjene 30.000 kroner om året uden fradrag i efterlønnen, skriver NET-redaktionen

Samtidig skal ministeriet analysere dagpengereglerne for de a-kassemedlemmer, der er fyldt 60. I dag kan de modtage dagpenge i højest to et halvt år, mens andre ledige kan modtage dagpenge i op til fire år.

Hverken Aalborg kommune eller JK Nedbrydning vil påtage sig ansvaret for den ulykke, som tirsdag kostede en 35-årig mand livet.

Hvem har ansvaret for, at sikkerheden er i orden på en arbejdsplads, hvor arbejdsløse sendes i tvangsaktivering? Og hvor meget tjekker kommunen arbejdsforholdene hos de arbejdsgivere, der modtager løntilskud?

Grundlæggende uenigheder om Christianias fremtid har fået SF til at forlade forhandlingerne med regeringen

I sidste uge forlod SF forhandlingerne om Christianias fremtid. Partiet er utilfreds med, at regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne vil gennemføre omfattende nedrivninger af huse og til gengæld gennemføre omfattende udbygninger.
Uenighederne dækker over grundlæggende forskellige syn på, hvad frihed er, mener SF`s formand Villy Søvndal. Han afviser at SF er rendt af pladsen.

Dagen før starten på en sympatikonflikt i Nyhavn er firmaet I Byg ApS gået med til at forhandle om overenskomst for otte polske håndværkere

Otte polske håndværkere har i over et halvt år været i gang med at renovere i Nyhavn 53 til timelønninger langt under overenskomsten. Hidtil har firmaet I Byg ApS nægtet at tegne overenskomst for de polske håndværkere. Men i går, dagen før en sympatikonflikt træder i kraft, indvilgede I Byg i forhandlinger.

Ny dom fra Arbejdsretten betyder, at det er lovligt for en taxi-vognmand at lockoute sine chauffører for at frigøre sig fra overenskomst og hovedaftale.

- Jeg tænkte, det her kunne ikke være rigtigt. Ingen af vores påstande er taget til efterretning overhovedet. Det er kold og kynisk. Alle arbejdsgiverens punkter er fulgt til punkt og prikke.
Det siger en frustreret formand for 3F Fredericia til Arbejderen efter at 3F og chaufførerne onsdag eftermiddag led nederlag ved Arbejdsretten.

90 timelønnede bliver fyret fra Gate Gourmet, fordi cateringfirmaet har mistet kontrakt med Maersk Air

Gate Gourmet varslede i marts måned fyringer af over halvdelen af de ansatte, da det stod klart, at Maersk Air har valgt konkurrenten LSG Sky Chefs som ny madleverandør, skriver 3F`s fagblad.
Fagforeningen håber at så mange som muligt kan få job hos LSG Sky Chefs. De fleste af de fyrede har 70 dages opsigelse eller mere. Det betyder, at de første fratræder i august.

På tirsdag kører der busser fra samtlige 30 lokalafdelinger af Træ- Industri- Byg til demonstrationen mod det polske firma Nova-Bau på Falster

Man skal tilmelde sig igennem sin egen fagforening, oplyser forbundet. Tilmeldingen skal ske senest i dag og der er opfordring til at hele landet deltager.
Det er TIB der betaler busserne, så det er gratis at komme frem og tilbage. Demonstrationen afvikles fra klokken 12 ved byggepladsen på Klodskovvej i Eskilstrup.

En ny dom om ansættelsesbeviser skaber fortsat forvirring. En kvindelig butiksansat i Varde har netop fået tilkendt 4.200 kroner i godtgørelse for mangelfuld ansættelsesbevis

Ifølge HK rummede hendes ansættelsesbevis ikke oplysninger om, hvor hun skulle arbejde, hvilke ferierettigheder hun havde og hvor lang opsigelsesfristen var.

35-årig i løntilskudsjob dræbt ved arbejdsulykke. 3F klandrer Aalborg Kommune, at den ikke stiller krav til arbejdsgiverne og sikrer ordnede forhold

Tirsdag blev en 35-årig mand fra Aalborg dræbt ved en arbejdsulykke på en byggeplads i Støvring.
Manden havde været ansat i 14 dage med løntilskud ved JK Nedbrydning.

Mindst 2000 børn i Århus lever i fattigdom viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse lavet af kommunen

800 århusianske familier lever i fattigdom. Dermed er mindst 2000 børn ramt af fattigdom. Det viser en undersøgelse, der er blevet til på initiativ af rådmand Flemming Knudsen. Undersøgelsen er endnu ikke offentliggjort.
De 800 familier svarer til lidt over to procent af alle århusianske familier.
I Århus frygter de, at de fattige børn vil opleve sig selv som værende andenrangsborgere.

Sider

Abonnér på RSS - Indland