26. apr. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Landsmøde i DKP/ML foreslår, at der nu bliver udarbejdet et fælles forslag til principprogram for et nyt kommunistisk parti.
På baggrund af den store enighed, som der er mellem DKP/ML og KPiD, foreslår DKP/ML, at landsledelserne nu påbegynder udarbejdelsen af et fælles forslag til principprogram for et nyt kommunistisk parti.
Således lyder beslutningen fra Danmarks Kommunistiske Parti/ML`s landsmøde i fredags.
26. apr. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
I sidste måned var erhvervsminister Bendtsen sendt af sted til ministerrådsmøde i EU med et klart mandat: Han skulle kræve EU`s direktivforslag om patenter på software genforhandlet
Men i stedet for at følge mandatet fra Folketingets flertal valgte Bendtsen i stedet for at acceptere, at direktivforlaget ikke blev genforhandlet.
Det får nu alle folketingets partier udenfor VC-regeringen til at kræve ministeren i samråd om sagen. Bendtsen forklarer sagen med, at han ikke kendte procedurerne, men den forklaring tror partierne ikke på.
26. apr. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Så blev det børnecheckens tur til at komme under beskydning fra den nyvalgte S-formand, Helle Thorning-Schmidt
Thorning-Schmidt mener, at børnechecken kun skal være for de dårligst stillede familier. De rige skal slet ikke have nogen check, og familier i midten af indkomstskalaen skal betale skat af pengene.
- Er det sådan, at alle skal have det samme uanset indkomst? Det spørgsmål synes jeg, at vi skal stille, hver gang vi opfinder en nye offentlig ydelse, siger Thorning-Schmidt til Politiken.
26. apr. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
I går holdt Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, sit 40 års jubilæum.
Og et af jubilæumsgaverne er en fusion med den anden konkurrerende elevorganisation, Gymnasieelevernes Landsorganisation, GLO
GLO blev dannet i 1974, som en borgerlig udbrydergruppe af det oprindelige DGS. Mens DGS gennem mange år blev politisk ledt af DKU, og har tradition for politiske kampagner, demonstrationer og aktioner, har VU og KU domineret i GLO. Og her har man taget afstand fra den slags metoder i arbejdet.
26. apr. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Pres fra kemikalieindustriens lobby-virksomhed har fået EU-Kommissionen til at arbejde for at få den farlige flammehæmmer, deca-BDE, godkendt.
I fremtiden skal det være fuldt lovligt at bruge det farlige stof, deca-BDE, i produktionen af fjernsyn og computere. I hvert fald, hvis det står til EU-Kommissionen.
26. apr. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
I går morges gennemførte de århusianske stilladsarbejdere igen en aktion imod byggeriet på Åbyvej 138 i Århus. I løbet af weekenden var der blevet rejst et stillads ved huset, som stilladsharbejderne pillede ned
Det er anden gang stilladsarbejderne piller stillads ned ved byggeriet, som fire til fem litauere renoverer. De litauiske håndværkere er muligvis illegale eller selvstændige erhvervsdrivende. Det har Århus politi endnu ikke afgjort.
26. apr. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Den første principielle straffesag om arbejdsgiveres brug af underbetalt arbejdskraft fra Østeuropa, løb af stablen i sidste uge ved Københavns Byret
En dansk håndværksmester er tiltalt for ulovligt at have anvendt to litauiske arbejdere i fire uger. Mesteren havde hyret et littauisk firma som underleverandør. Dermed er det udstationeringsdirektivet, der gælder, og dette siger intet om, at arbejderne skal have danske lønninger. Men ifølge politiet er konstruktionen ulovlig. Sagen betragtes som retningsgivende for andre lignende sager.
26. apr. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
På torsdag er det international arbejdsmiljødag, og en række faglige organisationer arrangerer møder og konferencer
Forbundet 3F afholder en konference i forbundets hovedkontor Kampmannsgade 4, København under temaet 'Sikkert og sundt arbejde for alle'. Konferencen starter kl. 10, og det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt på 88921017. Blandt talerne er Steen Andersen 3F, og Sven Riskær fra Industrialiseringsfonden for u-lande.
26. apr. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Enhedslisten vil spille på flere strenge i kampen mod EU-forfatningen - men der skal især spilles på Ø-strengen
Kampen mod EU-forfatningen bliver en hovedopgave for Enhedslisten - en opgave der forpligter, fordi Enhedslisten er eneste venstrefløjsparti i Folketinget som er imod forfatningen. Partiets nye arbejdsplan lægger op til egne aktiviteter, at arbejde i de brede bevægelser og at finde sammen med forfatningsmodstandere på venstrefløjen - især i SF og SFU.
26. apr. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Enhedslisten inviterer Helle Thorning-Schmidt til til økologisk kaffe og en snak om velfærdssamfundet
Nørre Gymnasium i København dannede traditionen tro rammen om Enhedslistens årsmøde i weekenden. Men ikke alt var som det plejede: Dette årsmøde var det største i Enhedslistens historie: 318 delegerede og gæster.
Også de mange internationale gæster fra Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal, Grækenland og Palæstina fyldte godt på årsmødet.
Sider